Dansk Fjernvarme bliver en del af Dansk Brint Alliance

Det strategiske partnerskab, Dansk Brint Alliance, samler en række centrale aktører, der alle har fokus på at styrke den danske industrielle udvikling og opskalering af grøn brint og Power-to-X. Formålet med Dansk Brint Alliance er at sikre den danske position som foregangsland i et helt nyt industrieventyr.
Nu styrkes Dansk Brint Alliance ved, at også Dansk Fjernvarme indtræder i det strategiske samarbejde. Dansk Fjernvarme bidrager med erfaringer fra en veletableret infrastruktur, der kommer til at blive kernen i bl.a. at udnytte overskudsvarmen fra brint- og PtX-produktion samt levere biogen CO2 til produktion af grønne brændsler. Den danske fjernvarme er en unik succes, der bidrager positivt til både den grønne omstilling og effektivt udnytter ressourcer til gavn for forsyningssikkerheden.
Derfor er det oplagt, at Dansk Fjernvarme indlemmes i arbejdet for at gøre grøn, dansk brint til en samlet eksportløsning.
”Vi er rigtig glade for at blive en del af Dansk Brint Alliance. Fjernvarmesektoren spiller en væsentlig rolle i det danske mål om en succesfuld grøn omstilling. Ved brint- og PtX-produktionen kan fjernvarmen forbedre energieffektivitet, økonomi og klimabidrag gennem udnyttelse af overskudsvarmen fra processerne. Derudover har vi i fjernvarmesektoren et stort potentiale for fangst af biogen CO2 fra affaldsenergi- og biomasseanlæg, som er en nødvendig del af produktionen af de grønne kulbrinter, der i fremtiden skal drive eksempelvis fly og skibe”, udtaler Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
”Det er både glædeligt og vigtigt, at Dansk Fjernvarme nu er indtrådt i Dansk Brint Alliance. Der er store perspektiver i sektorkobling og effektiv energiudnyttelse ved at inddrage fjernvarmeinfrastrukturen i brint- og PtX-kredsløbet. Det handler både om overskudsvarme fra elektrolyseanlæggene og udnyttelse af biogen CO2 som en værdifuld ressource i produktionen af fremtidens grønne brændsler. Danmark har alle muligheder for at blive global leder på både produktion og eksport af grønne brændstoffer såvel som komplette, cirkulære løsninger, og her er Dansk Fjernvarme en vigtig medspiller”, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
”Den danske brint og PtX industri står på spring for at blive det næste store erhvervseventyr. I Dansk Brint Alliance adresserer vi både de store potentialer, men også de barrierer der udfordrer udviklingen. Det er potentialer og barrierer som branchen vejer op når der skal træffes investeringsbeslutninger, og når der i sidste ende skal trykkes på knappen. Derfor er det enormt glædeligt at vi nu kan sætte et link mere i den værdikæde vores alliance repræsenterer med Dansk Fjernvarme. Den danske fjernvarme industri er i sig selv et godt eksempel på, hvor langt man kan komme med nytænkning, offentligt-privat samarbejde, og tæt dialog mellem aktører. Vi glæder os til at sætte spot på endnu mere sektorkobling og endnu mere anvendelse af biogen CO2 i den danske PtX produktion, og hilser Dansk Fjernvarme og deres medlemmer velkommen i Dansk Brint Alliance”, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.
___________________________________
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 66 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Fjernvarme er i dag produceret på 76 % vedvarende energi, og branchen har et mål om at køre på 100 procent vedvarende energi i 2030.
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkKim MortensenDirektørDansk Fjernvarme
Tlf:76 30 80 00kmo@danskfjernvarme.dkTroels RanisDirektørDI Energi
Tlf:23 28 50 56trra@di.dkBilleder
Information om Brintbranchen
Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.
Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.
Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Det danske EU-formandskab skal være grønt1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange store og svære opgaver på dagsordenen under det danske EU-formandskab. En af de vigtigste bliver at holde EU fast på en grøn kurs. Tiden er ikke inde til at slække på klimakrav eller sætte den grønne omstilling ned i gear. Det mener Brintbranchen, som opfordrer regeringen til at holde fast i, at netop de grønne ambitioner er Europas vej ud af kriserne.
Brintbranchen: Kurer CO2-sygdommen frem for at kompensere fiskeriet21.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regering og Folketing bør øge fiskeriets adgang til grønne brændstoffer frem for at fritage erhvervet for CO2-afgift frem til 2029. Sådan lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til den aktuelle politiske diskussion om CO2-afgift for fiskeriet.
Brintbranchen til EU-Kommissionen: Danmark tager fejl med statsstøtteregler11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen opfordrer nu, sammen med en række danske virksomheder, EU-Kommissionen til at tage affære, og komme med svar på, om Danmark overfortolker statsstøttereglerne i implementeringen af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi. For står den danske tolkning uimodsagt, vil det få store konsekvenser, advarer Brintbranchen.
Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.
Auktion afslører: Støttebehovet til grøn brint falder fortsat20.5.2025 15:48:02 CEST | Pressemeddelelse
Grøn brint er langt billigere og mere konkurrencedygtig, end rygterne ville påstå. Det understreges tydeligt ved den anden auktionsrunde via EU’s Brintbank, der netop er afsluttet med støtteniveauer på mellem 0.20 og 0.60 euro pr. kilo grøn brint produceret. Det er gode nyheder, vurderer Brintbranchen, der opfordrer regeringen til at gøre mere for at sikre de danske muligheder i næste runde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum