GreenLab i Skive skal være centrum for grønne uddannelser med nyt innovationscenter
23.2.2023 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

De dygtigste forskere fra hele verden skal arbejde sammen med danske virksomheder om at finde løsninger på de energiudfordringer, verden står overfor. Det er ambitionen hos GreenLab i Skive, der med 30 millioner kroner fra Norlys nu er godt på vej til at kunne bygge et nyt innovationscenter.Udover forskning skal innovationscenteret også uddanne folk til de kompetencer, der er hårdt brug for de kommende år for at komme i mål med den grønne omstilling.
Planen er, at det nye innovationscenter skal huse alt fra uddannelser for ingeniører og højvoltselektrikere til et modul om grøn omstilling på læreruddannelsen, så den grønne omstilling også kan komme på skoleskemaet i fremtidens folkeskole.
- Vi får brug for folk, der kan arbejde med Power-to-X, højvolts-elektricitet og andre højt specialiserede opgaver. Norlys er en del af hele den grønne energikæde fra energiproduktion til distribution, og derfor er det kun naturligt for os også at støtte den forskning og uddannelse, der er nødvendig for, at der bliver udviklet nye teknologier til fremtidens energisystemer, siger Gert Vinther Jørgensen, der er formand for bestyrelsen i GreenLab og økonomidirektør i Norlys.
Norlys, der har været medejer af GreenLab fra begyndelsen, besluttede sidste år at investere yderligere 250 millioner kroner i GreenLab og blev dermed majoritetsejer.
Viden og erfaring på tværs
Det nye innovationscenter skal ligge i GreenLabs industripark uden for Skive. Udover at huse forsknings- og uddannelsesaktiviteter skal det også tilbyde kontorer til iværksættere, showrooms til virksomhederne i GreenLabs industripark, lokaler til store events samt besøgscenter for erhvervsturister og skoleklasser.
- GreenLab har etableret en national forsknings-og uddannelsesplatform, og kan med det nye innovationscenter udvide unikke rammer for praksisnær forskning, uddannelse og universitetssamarbejder. Her kan forskellige sektorer og interessenter mødes, dele viden og skabe nye grønne løsninger sammen. Ved at placere innovationscenteret i vores industripark sikrer vi en kobling mellem reelle og nutidige udfordringer samt fremtidens grønne løsninger og kompetencebehov, siger Thomas Hagelund Helsgaun, der er vice- og driftsdirektør i GreenLab.
Spar Vest Fonden støttede i 2021 innovationscenteret med 30 millioner kroner, og med Norlys’ bidrag er innovationscenteret nu et skridt tættere på at blive en realitet. GreenLab er i øjeblikket i gang med at rejse den sidste kapital til innovationscenteret. Projektet skal efter planen opføres i 2024 og tages i brug i 2025.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkLinda FejerskovCommunications LeadGreenlab
Tlf:29811722life@greenlab.dkBilleder
Information om Norlys
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Om GreenLab
GreenLab er en industriel, grøn virksomhedspark, en teknologi-katalysator og et nationalt forskningscenter for grøn energi. Her udvikles fremtidens grønne løsninger i samarbejde med ledende nationale og internationale partnere. Ambitionen er at eksportere GreenLabs model for teknologi og samarbejde til resten af verden.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

