En balletlegende fra Broadway indtager Gamle Scene

Jerome Robbins var en amerikansk showman ud over det sædvanlige og en koreograf af den kaliber, som belønnes med oscarstatuetter. Han revolutionerede musicalgenren og skabte samtidigt mere end 60 balletter.
Han var kendt som den store, dramatiske koreograf, og hans eftermæle danser mageløst videre i mange balletsko verden over. Nu kan tre af hans berømte værker opleves med Den Kongelige Ballet, når Giant Steps har premiere den 4. marts på Gamle Scene.
Jerome Robbins bevægede sig ubesværet fra moderne Broadwaydans til sublim klassisk ballet, og bredden i værkerne er da også til at få øje på. Han var timingens mester og kendt for sin store musikalitet, hvilket i høj grad præger de tre balletter i forestillingens program:
Fancy Free (1944) er et charmerende sømandsdrama sat i New Yorks søde natteliv. Musikken er af legendariske Leonard Bernstein, som Robbins nogle år senere samarbejdede med om West Side Story.
Glass Pieces (1983) er et minimalistisk og hæsblæsende værk, der danses til Philip Glass’ hypnotiserende musik. Det er et energisk stemningsbillede af amerikansk storbyliv, der fanger metropolens pulserende hjerteslag mellem skyskrabere af krom, stål og glas.
De fire årstider (1979) er årets gang med dets skiftende stemninger til musik af Verdi fremkaldt med humor og varme; fra vinterens frostklare kulde i høje spring over forårets friske opvågnen og sommerens varme frem til efterårets festlige finale.
Giant Steps har premiere den 4. marts og spiller indtil den 23. marts 2023.
Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Læs mere om forestillingen HER
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet og børnestrategi
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
