Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ny viden om Indlandsisens bevægelse kan gøre os klogere på hvornår havene stiger

Del
Gennemtrawling af tusindvis af satellitmålinger med kunstig intelligens har vist forskere fra GEUS og Københavns Universitet, at smeltevand i tunneller under isen får Indlandsisen til at ændre hastighed og nogle steder bevæge sig endnu hurtigere mod havet. Det kan øge afsmeltningen, især under et varmere klima. Derfor er det vigtigt at holde øje med, mener forskerne bag studiet.
Gletsjer i Nordvestgrønland, der løber ud i havet. Tunneller under Indlandsisen kan få isen til at bevæge sig hurtigere mod havet. Foto: Baptiste Vandecrux (GEUS).
Gletsjer i Nordvestgrønland, der løber ud i havet. Tunneller under Indlandsisen kan få isen til at bevæge sig hurtigere mod havet. Foto: Baptiste Vandecrux (GEUS).

Den grønlandske Indlandsis er en gigantisk iskappe, som udgør næsten halvdelen af alt ferskvand på den nordlige halvkugle. Men stigende temperaturer på jorden får Indlandsisen til at smelte, hvilket får verdenshavene til at stige. Derfor holdes der skarpt øje med Indlandsisens bevægelser.

I et nyt studie af netop Indlandsisen har forskere fra GEUS og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet ved hjælp af omfattende satellitmålinger opdaget, at Indlandsisens bevægelser ser ud til at hænge nøje sammen med det smeltevand, der løber under isen.

Forskerne har ved hjælp af kunstig intelligens analyseret isens bevægelser, som de nu kan inddele i fire kategorier ud fra bevægelsesmønstret. Informationer, der har manglet i vores forståelse af hvorfor isens hastighed på det samme sted kan ændre sig over tid og en vigtig brik for at lave mere præcise klimamodeller for bl.a. havniveaustigninger, lyder det fra forskerne bag studiet.

”Ved hjælp af de store mængder af satellitdata og kunstig intelligens kan vi identificere og kortlægge de generelle sæsonvariationer over store dele af Indlandsisens rand. Ikke blot for ét år, men også variationer hen over en årrække. Vores studie giver dermed et indirekte blik på processer ved bunden af isen og koblingen til smeltevand i stor skala. Den kobling er meget vigtig at forstå i forhold til det fremtidige, varmere klima, hvor mængden af smeltevand vil blive større,” fortæller Anne Munck Solgaard, der er hovedforfatter på studiet udgivet i Geophysical Research Letters.

Tunneller under isen

Når smeltevandet fra overfladen når ned til bunden af isen, ledes det hovedsageligt ud mod randen via smeltede tunneller. Forskerne har fundet ud af, at det bl.a. er udformningen af disse tunneller, også kaldet subglaciale dræn, der påvirker isens bevægelse ovenfor.

Hvis tunnellerne, der fungerer som en slags dræningssystem, er dårlige til at lede vandet væk, så stiger trykket ved bunden og mindsker friktionen mellem is og bund, og det får isen til at bevæge sig hurtigere ud i havet. Og omvendt hvis dræningssystemet er effektivt, så bevæger isen sig langsommere.

Dræningssystemet er imidlertid ikke er nogle faste rør eller kanaler af en bestemt størrelse, fortæller Anne Munck Solgaard, men derimod passager, der udvikler sig hen over smeltesæsonen. Det gør de, fordi smeltevandet kan smelte dræningssystemerne større samtidig med, at isens flydning arbejder modsat og lukker systemet. Derfor kan dræningssystemet skifte mellem at være effektivt og ineffektivt.

”Det giver de fire forskellige slags variationer i isens hastighed forskellige steder på Indlandsisen, som vi har opdaget. For eksempel kan hastigheden aftage midt i smeltesæsonen, når der ellers er allermest smeltevand tilgængeligt, fordi dræningssystemet pludseligt bliver effektivt. Eller at systemet forbliver ineffektivt og dermed har højt tryk, sådan at hastigheden følger mængden af smeltevand,” siger seniorforskeren.

Forskerne kan således se hvor på Indlandsisen, at isen bevæger sig på den ene eller anden måde hen over året. På den måde kan de få indblik i, hvad der foregår på bunden af isen og holde øje med, hvordan det ændrer sig fra år til år. Se kortet på figur 2.

”Vores resultater giver en bedre forståelse af, hvordan iskappen reagerer på varmere temperaturer med mere smeltevand, og det kan hjælpe os med at udvikle fremtidens klimamodeller,” forklarer Dina Rapp, Ph.d.-studerende og medforfatter til studiet.  

Enorme datamængder kræver kunstig intelligens

Forskerne anvendte kunstig intelligens til at opdage og adskille bevægelsesmønstrene i de mange tusinde af målinger, som meget hurtigt bliver uoverskuelige for mennesker at analysere. Derfor bliver brugen af intelligent computerkraft tiltagende nødvendig ifølge Christine Hvidberg, der er professor på Niels Bohr Institutet og medforfatter på studiet.

”De seneste år er mængden af frit tilgængelige satellitdata eksploderet. F.eks. fra ESA’s Sentinel satellitetter og amerikanske Landsat. Det gør det muligt for os at lave kort over isens hastighed i høj opløsning både i tid og rum. Det er fantastisk, men det gør det også fuldstændig umuligt at få et samlet overblik over isens bevægelser og mønstre ved manuelt at se tidserierne igennem. Og her kan kunstig intelligens og masser at regnekraft hjælpe os med at se mønstre og sammenhænge, som man ikke har kunnet opdage tidligere,” siger hun.

Siden 2016 er kontinuerlige målinger fra ESAs Sentinel-1 satelliter blevet anvendt til at beregne Indlandsisens bevægelse under projektet Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE). Forskningen er lavet i samarbejde med DMI og Utrecht University.

Find aktuelle data

De store datamængder målt fra rummet er taget med ‘synthetic aperture radar’ (SAR) af Det Europæiske Rumagenturs Sentinel-1 satellitter. De data kobles med målinger fra PROMICE-vejrstationer på selve isen, og sammen med målinger af selve afsmeltningen giver det den bedste forståelse af klimaeffekterne i fremtiden som f.eks. global havniveaustigning. Data over isens hastighed samles hver 12. dag til hastighedskort med høj detaljegrad på 500 gange 500 meter for hele isen (find kortene her https://dataverse.geus.dk/dataverse/Ice_velocity). Målinger fra samtlige vejrstationer samt daglige estimater af afsmeltningen kan følges på promice.org

Læs den videnskabelige artikel
Artiklen ‘Seasonal Patterns of Greenland Ice Velocity From Sentinel-1 SAR Data Linked to Runoff’ af Solgaard et al. 2022 er udgivet I Geophysical Research Letters. 

Nøgleord

Kontakter

Anne Munck Solgaard
Seniorforsker ved Afdeling for Glaciologi og Klima
De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Email: aso@geus.dk
Telefon: 91333817


Christine Schøtt Hvidberg
Professor ved Is-, Klima- og Geofysik
Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet
Email: ch@nbi.ku.dk
Telefon: +4535320563 


Dina Rapp
Ph.D. studerende ved Is-, Klima- og Geofysik/Danmarks Meteorologiske Institut
Niels Bohr Instituttet, Købehavns Universitet
Email: dina.rapp@nbi.ku.dk
Telefon: +4535325470


Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Email: msj@science.ku.dk
Mobil: 93 56 58 97

Billeder

Gletsjer i Nordvestgrønland, der løber ud i havet. Tunneller under Indlandsisen kan få isen til at bevæge sig hurtigere mod havet. Foto: Baptiste Vandecrux (GEUS).
Gletsjer i Nordvestgrønland, der løber ud i havet. Tunneller under Indlandsisen kan få isen til at bevæge sig hurtigere mod havet. Foto: Baptiste Vandecrux (GEUS).
Download
Figur 1
De fire forskellige bevægelsesmønstre (clusters), isen i Indlandsisens rand har hen over et år, baseret på satellitmålinger fra 2016 og frem. Nogle områder af isen bevæger sig hurtigere, når mængden af smeltevand øges, mens andre bevæger sig langsommere, hvilket hænger sammen med, om smeltevandet har let eller svært ved at komme ud under isen. 

Cluster 1 viser et ineffektivt dræningssystem, som er dårligt til at lede vandet væk, fordi trykket ved bunden stiger og mindsker friktionen mellem is og bund, hvilket får isen til at bevæge sig hurtigere ud i havet.

Cluster 2 viser et effektivt dræningssystem, hvor isens hastighed kan aftage midt i smeltesæsonen, når der ellers er allermest smeltevand tilgængeligt, fordi dræningssystemet pludseligt bliver effektivt.
Figur 1 De fire forskellige bevægelsesmønstre (clusters), isen i Indlandsisens rand har hen over et år, baseret på satellitmålinger fra 2016 og frem. Nogle områder af isen bevæger sig hurtigere, når mængden af smeltevand øges, mens andre bevæger sig langsommere, hvilket hænger sammen med, om smeltevandet har let eller svært ved at komme ud under isen. Cluster 1 viser et ineffektivt dræningssystem, som er dårligt til at lede vandet væk, fordi trykket ved bunden stiger og mindsker friktionen mellem is og bund, hvilket får isen til at bevæge sig hurtigere ud i havet. Cluster 2 viser et effektivt dræningssystem, hvor isens hastighed kan aftage midt i smeltesæsonen, når der ellers er allermest smeltevand tilgængeligt, fordi dræningssystemet pludseligt bliver effektivt.
Download
Figur 2
De fire bevægelsesmønstre (clusters) fordelt over hele Indlandsisen i 2019 med udsnit omkring Diskobugten.
Figur 2 De fire bevægelsesmønstre (clusters) fordelt over hele Indlandsisen i 2019 med udsnit omkring Diskobugten.
Download

Links

Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

35 33 28 28https://science.ku.dk/

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release

Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.

Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.

Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release

By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.

Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening19.3.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse

Ved bore kerneprøver fra havbunden - i Diskobugten ud fra Grønlands vestkyst - har forskere fra Københavns Universitet opnået den første historiske optegnelse af plastforurening i Grønland. De nye data fra 850 meters dybde tyder på en forbindelse til den socioøkonomiske udvikling lokalt, og er et skridt i retningen af fælles metoder til at analysere og kortlægge global mikroplastforurening.

Popular cooking cheese made with peas yields same taste and texture18.3.2025 08:47:00 CET | Press release

A significant amount of the milk used in a popular cooking cheese can be substituted with plants, all while maintaining its taste and texture. Researchers from the University of Copenhagen have demonstrated this by creating a hybrid version of paneer, a popular South Asian cheese, with twenty-five percent pea protein. The result is a solid step towards more sustainable dairy products with nutritional benefits.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye