Folkeklubben spiller i Næstved
22.2.2023 10:00:00 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

Den 18. november kommer det folkepopulære orkester Folkeklubben endnu engang til Næstved og spiller i den smukke sal i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Billetsalget starter fredag, men du kan få et forspring.
Det er gået stærkt for Folkeklubben de sidste par år. Det brede gennembrud kom med hits som ’Fedterøv’, Suspekt-samarbejdet ’Danmark/Danmarksfilm’ og albummet ’Sort Tulipan’.
Seneste udspil ’Børn af den tabte tid’ strøg direkte ind som nr. 1 på albumhitlisten, og sendte klubben forbi en udsolgt KB Hallen og store koncerter på plænerne i Tivoli i København og Friheden i Århus.
Hvem er Folkeklubben i 2023?
- ”Vi er mere end en klub! Søger du et mere fyldestgørende svar, finder du det på dit lokale spillested til efteråret. Vi glæder os til at spille den nye plade, hits og sange fra bagkataloget. Det var sjovt at spille i en arena som KB-Hallen, men nu glæder vi os til at genbesøge de byer og spillesteder som har givet os så store oplevelser og gjort Folkeklubben til det, vi er i dag - et orkester i bevægelse.”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall.
Nyt album
Bandet har brugt vinteren 22/23 i pladestudiet og således rammer landets spillesteder til efteråret med et spritnyt album i ryggen. 11 nye sange. Den sjette plade på bare 12 år. Første udspil fra det nye album forventes at falde i starten af marts, og hele albummet forventes på gaden i slutningen af april.
Forspring til billetsalget
Billetter til efterårs-touren sættes i salg fredag den 24. februar kl. 10.00 på www.gkkultur.dk og på billetkontoret. Alle der modtager kulturcentrets nyhedsbrev får 24 timers forspring med et presale-link de modtager i deres mailindbakke.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Alle masker tæller! Frivillige gadestrikkere tager til designmarked20.4.2026 09:48:50 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver strikket i lange baner til sommerens gadeteaterfestival i Næstved. Lokale frivillige mødes flittigt i Officersmessen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, hvor de hygger og strikker, så festivalpladsen kan blive pakket helt ind i farvestrålende håndstrik. Snart mødes de endda også til KADOH-marked, hvor de live-strikker.
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

