DN: Regeringen bør lytte til Klimarådet og indføre høj CO2-afgift og etablere ny jordfond

Klimarådet har netop udgivet en ny rapport om effekterne ved at indføre en høj CO2-afgift. Rapporten viser, ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, at omstillingen af landbruget ikke kan lykkedes uden, at landbrugsarealet reduceres, og den animalske produktion mindskes. Det skal bl.a. skal ske gennem en høj afgift og fx gennem opkøb af landbrugsjord via en ny statslig jordfond. Det er den vej politikerne bør gå, hvis man både vil udvikle fremtidens grønne landbrug og løse tidens øvrige natur- og miljøkriser, lyder det fra Maria Reumert Gjerding:

• Klimarådet slår en tyk streg under, at vi ikke kan udvikle fremtidens landbrug med teknologiske løsninger alene. Landbruget bliver nødt til at gennemføre en grundlæggende omstilling, og vi kommer ikke i mål uden, at vi mindsker landbrugsarealet og omlægger store dele af den massive husdyrproduktion til planteproduktion, som er langt mere klimavenligt og samtidig kan brødføde langt flere mennesker. Og det er det, en høj afgift skal hjælpe os i mål med. Den skal give landmændene incitament til at gøre det rigtige og belønne de dygtige.

• Rapporten viser entydigt, at landbruget har en enorm opgave i at nedbringe sine store CO2-udledninger, og at en høj CO2-afgift på minimum 750 kr. pr. mio. tons CO2e er helt central for, at vi kommer i mål i 2030. Det vil naturligvis betyde, at der er landmænd, der ikke længere vil være i stand til at fastholde deres nuværende produktion og vil stå over for svære valg om enten at omstille sig eller afvikle sin produktion. Men Klimarådet viser jo meget tydeligt, at alternativerne til en høj CO2-afgift enten vil betyde, at vi ikke når i mål med klimaomstillingen eller, at den bliver voldsom dyr for samfundet.

• Rapporten understreger også, at klimaomstillingen af landbruget skal ses i sammenhæng med de øvrige store grønne udfordringer, der skal håndteres i relation til landbruget. Forurening med kvælstof og næringsstoffer – hvor Danmark er uendelig langt fra at leve op til EU's vandrammedirektiv, som skal indfries i 2027. Og biodiversitetskrisen – hvor Danmark skal bidrage med markante naturarealer for at leve op til EU's biodiversitetsstrategi. For mig er det helt åbenlyst, at en høj afgift vil give mulighed for at kunne gøre noget ved både kvælstofforurening og levere arealer til naturen, siger præsidenten og fortsætter:

• Men hvis en CO2-afgift også skal kunne sikre nye arealer til natur og kvælstofreduktion, kræver det, at både regering og kommuner tænker i muligheder for at sikre finansiering til opkøb af de landbrugsarealer, som vil komme i spil, når en afgift er implementeret. Det kunne ske gennem den nuværende naturfond eller ny jordfond, som Klimarådet foreslår. En sådan fond vil netop kunne opkøbe arealer, som kan indgå i enten jordfordeling eller sikre arealer til natur og sprøjtefrie arealer for at beskytte grundvandet.