Du forbrænder måske mere fedt, hvis du træner på dette tidspunkt

Det er måske ikke helt lige meget, hvornår på dagen du hopper i løbeskoene.
Fysisk aktivitet påvirker nemlig kroppen forskelligt afhængig af, hvornår på dagen man gør det. Det skyldes et genetisk ur, der findes i næsten alle celler.
’Uret’ regulerer de biologiske processor i den såkaldte circadian rhythm, der populært sagt er en 24-timers døgnrytme.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Karolinska Institutet opdaget, at motion påvirker fedtforbrændingen i mus forskelligt afhængig af, hvornår på døgnet musene motionerer. Studiet er udgivet tidsskriftet PNAS.
”Vores studie antyder, at aktivitet om formiddagen måske er mere effektiv end træning sent på aftenen, når det gælder at øge stofskiftet og fedtforbrændingen,” siger professor Juleen R. Zierath, der arbejder på både Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet og Karolinska Institutet i Sverige.
Forskerne studerede fedtcellerne i fedtvævet på to tidspunkter af dagen, efter musene havde været fysisk aktive med høj intensitet. En gruppe af mus løb på et løbebånd tidligt på dagen, og en anden gruppe lavede samme øvelse sent på aftenen.
De to tidspunkter svarer til omkring klokken 09 og klokken 21 og kaldes også den aktive, tidlige aktive fase (morgen) samt den tidlige hvilefase (aften).
I studiet kunne forskerne se, at fysisk aktivitet om morgenen aktiverede gener, som er involveret i celleprocesser, der er vigtige for en høj metabolisme. Blandt andet at nedbryde fedtvæv. Disse gener blev kun aktive hos de mus, som havde motion i morgenfasen.
”Resultaterne viste blandt andet, at processer i fedtvævet, der frigiver fedtsyrer til blodet, i højere grad var opreguleret hos mus, der løb om morgenen, end dem, der løb om aftenen,” siger lektor og medforfatter Jonas Thue Treebak fra Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research.
Den nye forskning er foretaget på mus, da mennesker og mus deler mange fysiologiske funktioner. Det er dog lidt for tidligt at konkludere, om studiets resultater er overførbare på mennesker. Blandt andet er mus nataktive.
”Den rette timing virker til at have en vigtig betydning for både kroppens energibalance, men også for at forbedre sundhedsgevinsten ved motion. Men flere studier er nødvendige for at kunne drage pålidelige konklusioner om relevansen af vores studier i forhold til mennesker,” siger Juleen R. Zierath.
Nøgleord
Kontakter
Peter StannersPressekontakt
Tlf:+45 42721542peter.stanners@sund.ku.dkJuleen R. ZierathProfessor
juleen.zierath@sund.ku.dkJonas Thue Treebak
Tlf:+45 24 80 53 98jttreebak@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
Eske Willerslev forbinder oprindeligt amerikansk folk med deres forfædre via ældgammelt DNA1.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Eske Willerslev og hans team hjælper det oprindelige amerikanske Picuris Pueblo-folk med at fastslå deres historie ved brug af ancient DNA. Det forbinder både Picuris Pueblo-folket til deres forfædre og til UNESCO-verdensarvsområdet Chaco Canyon.
Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Forskere skaber ’superstamceller’ og ser potentiale for bedre fertilitetsbehandling25.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’Superstamcellerne’ præsterer bedre end almindelige stamceller og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper, finder forskere fra Københavns Universitet. Stamcellerne har mange potentielle anvendelser, herunder forbedret fertilitetsbehandling.
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum