Industriens ansatte får mere i lønposen

De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere med i lønposen med de nye overenskomster. Det forventes, at lønmodtagerne inden for få år indhenter det, de har mistet ved den høje inflation.

”Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger. Og det er helt på sin plads, for den danske industri er bomstærk, og vores medlemmer er hårdt ramt af inflationen og de stigende priser. Alle får mindst fire procent mere med i lønposen, og det kommer vel at mærke oveni de lønstigninger, man aftaler ved forhandlingerne på virksomhederne,” siger formand for CO-industri Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal.

Det er aftalt, at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra 7 procent om året til 9 procent i 2024.

De ansatte får fra i år to procent mere ud sammen med lønnen, fordi indbetalingerne til pension bliver ændret. Fremover betaler arbejdsgiverne to procent mere ind og lønmodtagerne to procent mindre.

Det er også aftalt, at mindstelønnen stiger med ni kroner.

”Det er den største stigning i mindstelønnen i al den tid, vi har haft industriens overenskomster. Når den får så stort et nøk opad, er det et meget klart signal om, hvor snittet skal lægges, når der skal forhandles løn på virksomhederne. Samtidig styrker vi rygraden i den danske model, fordi vores tillidsrepræsentanter får udvidet værktøjskassen, når de skal forhandle den endelige løn hjem lokalt. Det betyder, at vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet,” siger Mads Andersen, der er næstformand for CO-industri og formand for 3F Industrigruppen.

Overenskomsterne for industrien er gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked i Danmark. De er med til at sætte den økonomiske ramme for de efterfølgende mange overenskomster, der nu skal forhandles.

”Det er ingen hemmelighed, at det har været svært undervejs at nå til den her aftale. Vi er godt tilfredse med det samlede resultat - vi får nu en klar forbedring af løn- og arbejdsvilkår i industrien,” siger Claus Jensen.

Fakta om den nye overenskomst

De nye overenskomster gælder i to år frem til den 1. marts 2025. De indeholder en lang række forbedringer, bl.a.

• Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.
• Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme – men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.
• Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen.
• Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.
• Aftalen giver også tillidsrepræsentanternes bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere - og styrker dermed den danske model.
• Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
• Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
• Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
• Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 procent i perioden, og andre satser stiger.

 Fakta om gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked

• Det er de konkurrenceudsatte erhverv i industrien, der forhandler først på det private område. Derfor kaldes industriens overenskomster for gennembrudsforliget. De sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, der skal forhandles. Det sikrer, at danske virksomheder bevarer deres konkurrenceevne over for udlandet, så vi bevarer indtjening og job i Danmark.

• De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for ca. 6.000 virksomheder og omfatter ca. 230.000 medarbejdere.