Trods otte point færre: Langt flest tror stadig på FC København som dansk mester

Danske Spil er tilsyneladende ikke helt enige med sine kunder, når det gælder om at forudsige hvilket hold, der skal kåres som dansk mester i fodbold efter den indeværende sæson.
Mens Danske Spil vurderer, at ligaens aktuelle førerhold, FC Nordsjælland, er favorit til at vinde mesterskabet, så tror kunderne mere på FC København, som ellers starter med otte point færre på kontoen.
Mere end hver anden krone, der er spillet på den kommende danske mester er sat på København. Og ser man isoleret på de indskud, der er kommet efter Superligaen gik på vinterferie, så er troen på FC København endnu mere udtalt: Hele 77% af vinterpausens samlede omsætning på spillet er sat på ‘løverne’ som danske mestre.
”Det er såmænd ikke så overraskende for os, at det først og fremmest er FC København, som vores kunder har kastet deres kærlighed på: Det er det eneste af de helt traditionelle storhold, der har overvintret i den øverste halvdel af tabellen, mens de andre ’store’ ligger og roder rundt længere nede,” siger oddssætter fra Danske Spil, Mathias Reimer Larsen.
En stor del af forklaringen på spillernes kærlighed til FC København skal formentlig findes i det højere odds, som Danske Spil giver på et mesterskab til FC København - fordi holdet ligger otte point længere væk end konkurrenterne. Mathias Reimer Larsen understreger dog, at han naturligvis står på mål for både det højere odds på FC København og det lidt lavere på FC Nordsjælland.
”Tabellen afslører også, at der altså stadig er hele otte point op til duksene fra FC Nordsjælland, og hos Danske Spil vurderer vi stadig, at det trods alt burde være nok til at holde en flok sultne løver fra livet, og man vinder ikke automatisk mesterskabet bare fordi man traditionelt bliver set som et storhold - derfor har vi stadig FC Nordsjælland som de største favoritter,” siger oddssætter Mathias Reimer Larsen fra Danske Spil.
Her er det i øvrigt interessant at bemærke, at selv om Viborg har overvintret på andenpladsen i ligaen, tre point efter FC Nordsjælland og fem foran FC København, så er det ikke mange af Danske Spils kunder, der har tiltro til, at Fodsportsforeningen kan levere overraskelsen og ende sæsonen helt til tops.
Fakta:
Andel af omsætningen på ‘Dansk Mester 2023’ i løbet af vinterpausen:
FCK 77%
FCN 7%
Brøndby 7%
FCM 5%
Viborg 2%
OB 1%
AGF, Randers, Silkeborg, Horsens tilsammen 1%
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
I morgen får over 35.000 danskere besked: Lollik fik 1.000.000 kroner sidste gang14.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtil videre har over 200.000 danskere vundet i Klasselotteriet i 2025: En af dem var en heldig mand fra Lolland, som valgte at forkæle familien, da han vandt en million. Imorgen tirsdag den 15. bliver der trukket lod i Klasselotteriet igen.
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum