Borgmesteren holder åbent kontor for borgerne på Østerbro i Nykøbing

Alle borgere i Guldborgsund Kommune skal have nem adgang til deres borgmester. Det mener Simon Hansen, der hver eller hver anden måned holder åbent kontor rundt om i kommunens både store og mindre byer.
Simon Hansen har tidligere haft åbent kontor i Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing og Nørre Alslev, og nu er turen kommet til Østerbro i Nykøbing.
Mandag den 27. februar kl. 16.30 – 18.30 sidder han klar til at møde borgerne, og det foregår på Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing F.
Udover at holde åbent kontor for borgerne, bruger Simon Hansen også dagen på en lang række besøg. Denne gang skal han mødes med medarbejderne i Zoo, besøge de boligsociale medarbejdere på Østerbro og tale med bydelsmødrene. Efter åbent kontor skal han besøge ungdomsskolens klub på Østerbro, hvor han skal spille fodbold sammen med – eller mod – de unge.
Alle besøgene er uden dagsorden, for det handler om nysgerrighed, dialog og uformelle samtaler, siger Simon Hansen.
”Nu har jeg holdt åbent kontor for borgerne og haft de her uformelle besøgsdage et antal gange, og jeg glæder mig hver gang. Det er en fornøjelse, og det giver mig en helt anden indsigt i, hvad folk går og tænker på, sætter pris på eller er trætte af. Derfor vil jeg også blive ved med at have den helt frie og åbne dialog med borgere, virksomheder og foreninger. Det er også min oplevelse, at dem, jeg mødes med, er glade for initiativet,” siger Simon Hansen.
Hvis man som borger gerne vil tale med borgmesteren, skal man bare møde op. Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros. Han håber derfor, at alle, der har en god idé eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund, møder op til en uformel snak.
”Mange borgere ved ikke lige, hvordan man kontakter lokalpolitikerne, og det er måske lidt uvant for folk at tage fat i os. Jeg vil gerne gøre det nemmere for borgerne at være i kontakt med deres borgmester, og derfor rykker jeg kontoret ud af rådhuset og ud til byerne. Intet er for småt eller for stort, og jeg glæder mig til at høre, hvad borgerne har at sige,” siger Simon Hansen.
Tid og sted:
Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor på Østerbro i Nykøbing mandag den 27. februar kl. 16.30-18.30. Det foregår på Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing. Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Åbent kontor i april:
Næste gang borgmester Simon Hansen holder åbent kontor bliver tirsdag den 25. april på Nørrebro i Nykøbing. Nærmere information følger på et senere tidspunkt.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum