Maria fra Nyborg: Flere bør lære at redde liv

5000 danskere bliver hvert år ramt af hjertestop uden for hospitalerne, og her kan førstehjælp gøre forskellen mellem liv og død. Alligevel er det de færreste, som har gennemført et førstehjælpskursus. Men der er god grund til at overvinde frygten, mener Maria Josefine Løfbjerg, der forleden deltog i et førstehjælpskursus på GF Forsikrings kontor i Nyborg.
- Det kan være svært for folk at tage et førstehjælpskursus af frygt for at skulle stå i situationen og gøre noget for en anden. Jeg tror også, det er vigtigt med mere formidling om, hvor vigtigt det er at kunne give livgivende førstehjælp, understreger hun.
Maria Josefine Løfbjerg er frivillig på Østfyns Sociale Hånd (ØSH), som er en lokal cafe og værested i Nyborg. Mange af brugerne/gæsterne på ØSH er ældre borgere, og mange af dem har haft blodpropper og efterfølgende dødsfald tæt inde på livet.
For Maria er det vigtigt at kunne handle, hvis uheldet er ude, men det handler lige så meget om at kunne skabe tryghed blandt de besøgende på ØSH. Med et førstehjælpskursus kan hun nemlig vejlede om symptomer og handling i forbindelse med fx stroke og blodprop.
Hovedet koldt og hjertet varmt
- Det betyder meget for mig, at jeg er i stand til at holde hovedet koldt og yde den altafgørende livgivende førstehjælp, hvis uheldet er ude, men også at kunne skabe tryghed for de borgere, der kommer i cafeen. Med et førstehjælpskursus er jeg i stand til at fortælle dem om de symptomer, der forekommer i forbindelse med blodpropper og stroke, og hvad de skal gøre, hvis det sker. For de ved, at det kan ske, fortæller Maria.
Efter at have deltaget i førstehjælpskursus hos GF Forsikring i Nyborg er hun ivrig efter at udbrede budskabet omkring vigtigheden af at kunne yde førstehjælp,
- Jo mere vi får bredt budskabet ud, jo bedre, siger Maria. Et budskab, som GF Fyns forretningsfører, Claus Hanfgarn, er enig i:
- Førstehjælp er jo som forsikringer. Vi håber aldrig at få brug for det, men det giver tryghed, den dag uheldet er ude. Derfor er vi i GF Fyn glade for at kunne bakke aktivt op om Røde Kors' vigtige arbejde på dette område, siger Claus Hanfgarn.
GF Fonden vil i den kommende tid blandt andet sætte fokus på at lære flere skolebørn førstehjælp gennem Skolernes Førstehjælpspris.
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:02:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
GF Forsikring med opfordring til danskerne: Husk forsikringen før din 17-årige sætter sig bag rattet22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1. juli har 17-årige med kørekort kunne sætte sig alene bag bilrattet i visse tidsrum. Det har medført øget frihed i de danske familier, men ifølge GF Forsikring er mange stadig i tvivl om forsikringsreglerne.
GF Forsikring advarer: Mange ved ikke, at de kører ulovligt på elcykel, og det kan blive dyrt8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elcykler er blevet et populært alternativ til bilen – men mange danskere risikerer at køre rundt på en ulovlig model uden at vide det. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
GF Forsikring melder om relativt få skader efter Amy5.10.2025 08:29:46 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Lidt mere end 100 anmeldte skader. Sådan lyder status fra GF Forsikring, der gør skaderne op efter det seneste meget blæsende og regnfulde døgn i Danmark.
Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader3.10.2025 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
