Rapport: Målrettet grundvandsbeskyttelse kræver nye redskaber
8.2.2023 15:35:00 CET | Danva | Pressemeddelelse

Arbejdet med grundvandsparkerne og vores ønske om et mere aktivt plangrundlag for grundvandsbeskyttelsen er relevant og vedkommende, det underbygger analysens konklusioner også. Indsatsplanen, som i praksis var tiltænkt rollen som et aktivt styringsredskab for grundvandsbeskyttelsen, er ifølge undersøgelsen de fleste steder reelt en passiv hyldeplan, når først den er udarbejdet.
”Vi har jo sagt det i mange år, men det er første gang, vi får dokumenteret med så stort et datagrundlag, at det går for langsomt med grundvandsbeskyttelsen. De værktøjer, der stilles til rådighed for myndighederne, bruges simpelthen ikke, som de har været tænkt. Det er også første gang, det står sort på hvidt, hvad der er årsagen til det. Rapporten er dermed en drejebog for politikerne på Christiansborg. Vi har brug for, at vi hurtigere og nemmere kan få beskyttet det grundvand, vi anvender til drikkevand,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Rapporten peger også på, at den manglende grundvandsbeskyttelse skyldes en blanding af forskellige forhold, fra mangelfuld lovgivning, manglende lokalpolitisk opbakning og egentlig modstand fra interessenter til, at indsatsplanerne ikke anses for at være et effektivt og nyttigt styringsredskab. Ifølge rapporten mangler flere end hver femte kommune indsatsplaner. Hertil kommer barrierer i form af manglende ressourcer og kompetencer i en del kommuner. Fravær af kompetencer er en særlig udfordring i forhold til arbejdet med arealrestriktioner, hvor reguleringen i sig selv udgør en barriere for arbejdet.
På plussiden vurderes det af både vandforsyninger og af kommunerne, at samarbejdet er godt, hvilket desværre ikke umiddelbart kan aflæses på fremdriften.
”Der er tale om en velgennemført undersøgelse med et stort datagrundlag, som peger på de udfordringer, der er. Den understreger behovet for at gentænke systemet for målrettet grundvandsbeskyttelse. Det er nødvendigt for at få fart på indsatsen og af hensyn til ressourceforbruget hos kommuner, vandforsyninger og vandselskaber,” siger Carl-Emil Larsen.
At flere end hver femte kommune ikke en lovpligtig indsatsplan, begrundes primært manglende eller få ressourcer, som prioriteres i anden retning i kommunerne. Ydermere er det kun halvdelen af kommunerne, som har en indsatsplan, der er dækkende for alle de udpegede indsatsområder. I enkelte kommuner er der ikke udpeget indsatsområder, hvorfor der heller ikke er indsatsplaner.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Links
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


