Frivillige skaber stjernestunder for børn i Herning
28.2.2023 09:52:24 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Fællesskab og sjove aktiviteter er omdrejningspunktet, når frivillige unge mødes med en gruppe børn i Herning.
Tre gange i foråret og tre gange i efteråret tager de afsted i weekenden og hygger sig med blandt andet udflugter og andre sociale aktiviteter som en del af Stjernestunder, som er Blå Kors Danmarks aktivitetstilbud til børn og unge.
Stjernestunder i Herning er et tilbud til børn mellem 7 og 12 år, og ifølge en evaluering af tilbuddet er både børnene og deres forældre glade for Stjernestunder. 95% af forældrene svarer, at børnene har fået sjove og gode oplevelser og vil gerne tilmelde barnet igen.
"Forældrene fortæller, at de synes, at Stjernestunder er et godt tilbud, hvor børnene kan få et pusterum sammen med søde voksne. Mange af børnene glæder sig allerede til næste gang, de skal mødes," siger Lise Søndergård Thomsen, som er projektleder for Stjernestunder.
Aktiviteterne planlægges og afvikles af et frivilligt lederteam, og kan være alt fra en fisketur eller snobrødsbagning til en udflugt til en forlystelsespark eller seværdighed i området.
Spreder smil og glæde
Mathias Vestergård Jensen er frivilligkoordinator for Stjernestunder i Herning. Han har lige for nyligt været sammen med børnene og de andre frivillige, da de mødtes til en hyggedag med popcorn, slushice og pizza.
Han kan tydeligt mærke, at Stjernestunder gør en forskel for de børn, der deltager.
"Det handler om at give børnene nogle stjernestunder og gode oplevelser, hvor de føler, der er plads til dem og for dem. Det spreder glæde. Det mærker vi gennem deres smil, grin og gode humør. Der var en dag en pige, der kom hen til mig og sagde: "Tak for alt, I gør for os". Det vidner om, at de tænker over, at der er nogen, der gør noget godt for dem", fortæller Mathias Vestergård Jensen.
Flere af deltagerne i Stjernestunder har blandt andet tidligere været afsted på Blå Kors Ferielejre. Andre hører om Stjernestunder via familie, venner eller sagsbehandlere i kommunen.
Det er gratis at deltage i Stjernestunder, men tilmelding er påkrævet. Man kan tilmelde sig på SMS til 30 93 91 18.
Stjernestunder er støttet af blandt andet Jascha Fonden, Hempel Fonden, Augustinus Fonden, Vissing Fonden og Østifterne. Derudover er Stjernestunder i Herning støttet lokalt af Bilka i Herning med 22.333 kroner via pantdonationer.
Kontakter
Lise Søndergård ThomsenProjektleder for Stjernestunder
Tlf:61 24 72 67lst@blaakors.dkAnette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
