DM i Skills: Makkerpar lærte hinanden at kende for få uger siden, nu er de danmarksmestre

I weekenden dystede 280 af landets bedste erhvervsskoleelever til DM i Skills i Fredericia, og lørdag kunne 45 af dem kalde sig danmarksmester inden for deres fag, heriblandt brolæggereleverne Simon Brok og Micke Graversgaard fra NEXT Uddannelse København.
Det er første gang både 22-årige Simon og 25-årige Micke konkurrerer til DM i Skills, og det var en stor oplevelse for dem begge.
“Vi er super glade og stolte. Det er fedt at blive anerkendt for vores præstation. Vi har klaret det på egen hånd og præsteret af høj kvalitet - uden mester eller lærer, der viser vej - det giver en følelse af, at man faktisk er god nok og kan en masse selv,” siger Micke og Simon, der begge er stolte af at repræsentere faget.
Simon og Micke går på forskellige grundforløb på brolæggeruddannelsen i Glostrup og kendte derfor ikke hinanden før Skills.
“Vi nåede at træne sammen cirka syv dage op til konkurrencen, hvor vi fik lært hinanden at kende og lært at samarbejde. Vi gør tingene lidt forskelligt, men vi har været rigtig gode til at kommunikere og give plads til hinanden,” fortæller Micke og Simon.
Et umage par
Nicolai Thorsen, der er brolæggerfaglærer på NEXT, har stået for træningen af Simon og Micke op til Skills. Han har udpeget de to drenge og sat dem sammen som makkerpar, fordi han har troet på dem som team og deres evner.
“De er dygtige, og de har begge gode firmaer og lærepladser i ryggen, der har støttet dem 100 procent i Skills, og som tager deres uddannelse og udvikling alvorligt,” siger han og fortsætter:
“De er et spændende makkerpar med to vidt forskellige personligheder; en bulderbasse og en med mere finesse, så det var lidt af et sats, men de har suppleret hinanden rigtig godt," fortæller Nicolai Thorsen.
Micke og Simon er i lære hos hhv. Dybdal Brolægning og Dansk Kvalitets Brolægning.
Gode rollemodeller for faget
NEXT havde 14 elever med til DM i Skills, som repræsenterede fagene: brolægger, tømrer, møbelsnedker, industritekniker, procesoperatør, frisør, kosmetiker og mediegrafiker. Det glæder NEXT-direktør Ole Heinager, at NEXT var flot repræsenteret med flere forskellige fag til konkurrencen.
"Det har været en fornøjelse at se alle vores dygtige elever kæmpe benhårdt i deres respektive fag. At vi endda ender med at få danmarksmestre i brobygning er bare ekstra imponerende, så der skal lyde et kæmpe tillykke til Simon og Micke," siger Ole Heinager.
Skillsmesterskaberne blev i år besøgt af over 50.000 gæster, bl.a. flere tusinde grundskoleelever, og derfor er det ifølge Ole Heinager af stor værdi, at erhvervsskoleelever som Simon og Micke kan inspirere andre unge.
"Vi har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i Danmark, og her spiller elever som Simon og Micke en afgørende rolle, da de med deres passion og dygtighed kan være rollemodeller for de yngre grundskoleelever," slutter Ole Heinager.
Simon Brok og Micke Graversgaard bliver hyldet med Medajleoverrækkelsesceremoni sammen med de øvrige Skills-vindere fra Københavns Kommune tirsdag den 7. februar 2023 kl. 16.30-17.00 på Københavns Rådhus.
Nøgleord
Kontakter
Ole HeinagerAdministrerende direktør
Tlf:35863535oh@nextkbh.dkCathrine Saltbæk TverskovPresse- og Kommunikationskonsulent hos NEXT Uddannelse København
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
82 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 82 af hovedstadens dygtigste håndværkere Håndværkerforeningens medalje og legater for over 1,3 mio. kroner. H.M. Kongen lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
NEXT Uddannelse København åbner campus i Skovlunde19.3.2025 11:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår åbner NEXT dørene til nyt campus i Skovlunde, Ballerup Kommune. Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution har i forvejen et godt samarbejde med kommunen om Ballerup Business Campus og glæder sig til at kunne udbyde flere ungdomsuddannelser i Ballerup efter sommerferien.
Flere unge har søgt ind på htx-uddannelsen i Region Hovedstaden10.3.2025 15:07:06 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København, TEC og U/NORD melder om en samlet htx-fremgang på syv procent sammenlignet med 2024. Htx bør bevares som en selvstændig gymnasieuddannelse, mener de tre skoledirektører.
Procesoperatøruddannelsen har vokseværk5.2.2025 12:28:19 CET | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.
Stærkt partnerskab sikrer bedre uddannelsesmuligheder for Vestegnens unge17.1.2025 11:13:01 CET | Pressemeddelelse
FGU Vestegnen og NEXT Uddannelse København indgår et tæt samarbejde, der skal give Vestegnens unge nye muligheder og sikre dem bedre overgange til uddannelse og job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum