Heidi Lorentz Jeppesen er ny køkkenchef på Hotel LEGOLAND – det skal smage helt fantastisk
3.2.2023 09:37:22 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

I dag har Heidi Lorentz Jeppesen sin første dag som køkkenchef på Hotel LEGOLAND, og selvom der er mange ting, hun skal lære, så har hun allerede en klar vision for køkkenet, hun har fået ansvaret for.
- Vores mad skal se godt ud, og det skal smage helt fantastisk. Det er den målsætning, vi skal arbejde ud fra. Det kan vi blandt andet løse ved at have et lidt mindre udbud og sikre, at det vi serverer, er topkvalitet, forklarer Heidi Lorentz Jeppesen, der er ny køkkenchef på Hotel LEGOLAND.
Hun glæder sig rigtig meget til at lære hele holdet at kende, og så skal hun også lige lære at finde rundt.
- De første uger går med mange møder, hvor jeg skal lære kollegaerne at kende og komme ind i de systemer, der er, og så skal jeg også lige lære at finde rundt, siger Heidi Lorentz Jeppesen. Hun kommer fra en lignende stilling på Jørgensens Hotel i Horsens og har tidligere drevet sin egen restaurant i Nordsjælland.
Stort fokus på økologi og bæredygtighed
Den nye køkkenchef bringer også stor erfaring i at arbejde med økologi og bæredygtighed ind i køkkenet.
- Vi skal have endnu større fokus på økologi og bæredygtighed i køkkenet på Hotel LEGOLAND, og det er noget, jeg har stor erfaring med, og som jeg glæder mig til at være med til at implementere. Vi skal blandt andet arbejde frem mod at få et økologisk spisemærke i bronze inden årets udgang, siger Heidi Lorentz Jeppesen.
Kari Brandsgaard, som er Hotel Director på Hotel LEGOLAND, har tidligere arbejdet sammen med den nye køkkenchef, og hun glæder sig til at fortsætte deres gode samarbejde på Hotel LEGOLAND.
- Jeg har rigtig gode erfaringer med at arbejde sammen med Heidi, og jeg er helt sikker på, at hun passer rigtig godt ind på Hotel LEGOLAND. Heidi er rigtig god til at skabe en fantastisk teamfølelse i køkkenet, som er forudsætningen for, at vi kan levere den kvalitet, vi gerne vil tilbyde vores gæster, siger Kari Brandsgaard.
Udover den nye køkkenchef, søger LEGOLAND også en ny kok til Hotel LEGOLAND. Se stillingsopslaget her: www.legoland.dk/job
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på presse@legoland.dk eller 20308184
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
LEGOLAND® flytter 225.000 LEGO® klodser til Grenaa under årets sommertogt28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kongeskibet Dannebrog den 2. juni besøger Grenaa i forbindelse med det årlige sommertogt, sætter også LEGO® modellen af Kongeskibet Dannebrog kurs mod byen på Djursland.
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
Kæmpe nyhed i Miniland: Over fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® løfter i dag sløret for årets nyhed i Miniland: en mere end fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog bygget med 225.000 klodser samt en markant udvidelse af København med særligt fokus på havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

