Ny rapport om etnisk mangfoldighed i dansk film
2.2.2023 15:30:26 CET | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse

Filminstituttet har siden 2013 undersøgt den etniske mangfoldighed i dansk film for at skabe en bevidsthed i den producerende branche med det formål, at dansk film i højere grad skal afspejle befolkningens etniske sammensætning. ‘Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film’ (2022) viser, at der kun er sket begrænset fremskridt med den etniske mangfoldighed i dansk film foran og bag kameraet de seneste 10 år.
Der er altså fortsat en underrepræsentation af nydanskere i filmbranchen, hvilket er en udfordring, hvis dansk film fortsat skal forny sig og udvikle kunstnerisk stærke fortællinger med relevans og værdi for publikum. Diversitet blandt filmskaberne, når det gælder fx køn, etnicitet, geografi og social herkomst, er med til at skabe mangfoldighed og diversitet i både fortællingerne og filmenes udtryk.
Filminstituttets første undersøgelse af området, der udkom i 2015, pegede på problemet, og flere initiativer som mentorordninger og casting-workshops er blevet sat i gang. De har dog ikke haft en tilstrækkelig effekt, og Filminstituttet vil derfor sammen med filmbranchen nu se på, hvordan der kan skubbes til udviklingen.
"Vi må erkende, at der de seneste 10 år ikke har været nogen større udvikling i retning af større etnisk mangfoldighed i dansk film – en mangfoldighed, der er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af dansk films kulturelle betydning og kvalitet. Derfor vil vi nu gentænke og genstarte indsatsen for en styrket etnisk mangfoldighed på settet og på lærredet,” siger Filminstituttets direktør Claus Ladegaard.
Hent: Undersøgelse af af etnisk mangfoldighed i dansk film 2022 (pdf)
Aktuelt har skuespillerne Laura Allen Müller, Sandra Yi Sencindiver, Malaika B. Mosendane, Siir Tilif og Dorcas Joanna Hansen med kampagnen ’Et større billede’ gjort opmærksom på udfordringerne. Kampagnen er underskrevet af mere end 40 skuespillere.
Rapportens resultater bekræfter deres erfaringer. Selvom andelen af beskæftigede nydanskere i filmbranchen er steget – især inden for distribution og biografer – er andelen af nydanske skuespillere i danske spillefilm faldet siden 2018.
Undersøgelsen retter også blikket mod publikum. Her er viser det sig, at ikke-vestlige nydanskere ser flere film på digitale platforme end befolkningen som helhed, men andelen, der ser danske film, er fortsat lavere end i resten af befolkningen. Nydanskeres vurdering af danske film er blevet mere positiv siden seneste rapport fra 2018, men en stor andel oplever, at danske film ikke afspejler den etniske befolkningssammensætning, og at nydanskere ofte fremstilles som stereotyper.
Arbejdet for at styrke mangfoldigheden vil ske i samarbejde med filmbranchens organisationer og med inddragelse af en række aktører, der selv oplever den manglende mangfoldighed. Initiativtagerne bag kampagnen ’Et større billede’ er blandt andet inviteret til møde på Filminstituttet.
Dataindsamling og metode
Ligesom i de forrige rapporter fra 2015 og 2018 har udgangspunktet været at samle viden om mangfoldigheden i dansk film, og Filminstituttet har i denne seneste udgave indsamlet data fra samme kilder som tidligere for at belyse udviklingstendenser. Data til rapporten er hentet fra Danmarks Statistik, filmuddannelsernes administrationer og fra Filminstituttets egne opgørelser og undersøgelser. Derudover har analysefirmaet YouGov på Filminstituttets foranledning udført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.
Rapporten opdeler gruppen af nydanskere efter herkomst fra vestlige og ikke-vestlige lande, som er opgjort af Danmarks Statistik.
I forbindelse med dataindsamling og databehandling står det klart, at de nuværende opgørelsesmetoder på visse områder har sine begrænsninger, når det drejer sig om en vurdering af mangfoldigheden i dansk film. Eksempelvis anvender rapporten Danmarks Statistiks definitioner af begreberne indvandrer og efterkommer for at skabe mest mulig gennemsigtighed. Det medfører bl.a. at borgere født i Danmark kun indgår i statistikken som nydanskere, såfremt begge forældre er født i udlandet eller har udenlandsk statsborgerskab. Har man eksempelvis én dansk forælder eller er efterkommer i andet led, vil man optræde med dansk herkomst i statistikken, uanset om man skaber filmiske værker ud fra en anden etnisk selvopfattelse. Dansk film kan derfor opleves som mere mangfoldig, end det fremgår af denne rapport.
Læs mere i rapportens metode-afsnit på side 33.
Nøgleord
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret22.1.2026 15:18:53 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ er nomineret til en Oscar i kategorien for bedste dokumentarfilm. Derudover er Dan Laustsen nomineret for ‘Frankenstein’, Olivier Bugge Coutté for ‘Sentimental Value’ og Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg for ‘Den stygge stedsøster’.
Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andreas Dalsgaards dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udtaget til Sundance Film Festival 2026, hvor den får verdenspremiere i programmet Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
Invitation til FILM PÅ VEJ / forår og sommer 202624.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 3. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
