Skole OL Finalen flytter til Travbyen

Til sommer er det Travbyen, der bliver centrum for Skole OL Finalen, når Billund Kommune igen er vært for knap 10.000 glade børn, der klassevis skal dyste mod hinanden i forskellige discipliner. I Travbyen er der god plads og mange muligheder for at bygge en vaskeægte skoleolympisk by i børnehøjde.
Samtidig er der mulighed for, at alle finaleaktiviteter – lige fra indmarch til motionsløb, de forskellige sportsgrene og præmieoverrækkelse – kan foregå i Travbyen eller i gåafstand rundt om. Dermed undgår børnene de store veje og kan bevæge sig sikkert rundt på området under hele finalen.
”Jeg glæder mig utroligt meget til, at vi igen kan byde tusindvis af børn velkommen til Skole OL Finalen. I Børnenes Hovedstad tror vi på, at man kan lære gennem leg, og på at forme fremtiden med dem, der skal leve i den. Derfor er vores egne børn og unge igen værter, og jeg er sikker på, at det bliver et brag af en finale," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Masser af børneinddragelse
Billund Kommune er værter for Skole OL Finalen i årene 2021-2024, og i år er det anden gang, at finalen kan holdes fysisk i Børnenes Hovedstad. Sidste år foregik finalen rundt omkring i Billund bymidte, men i år bliver det hele altså samlet i og omkring Travbyen, hvor KIRKBI stiller det 220.000 kvadratmeter store område til rådighed. Her er tanken, at der kan skabes festivalstemning med forskellige zoner, telte og pynt. Det er også her, hele kommunen bliver inviteret til Folkefest om eftermiddagen.
Når Skole OL Finalen er i Børnenes Hovedstad, er børnene i kommunen en stor del af arrangementet. Børnene er værter for Skole OL Finalen, kommunens børn og unge er med til at pynte Travbyen op til finalen, og kommunen har som ambition at en stor del af de frivillige til finalen igen i år er elever fra de lokale skoler – sidste år var halvdelen af alle de frivillige netop børn.
”Vi har store ambitioner med værtskabet i Børnenes Hovedstad. Skole OL Finalen er først og fremmest en sjov og lærerig oplevelse for børn landet over. Det forbedrer også børnenes sundhed gennem idræt og bevægelse. Endelig sætter vi et stærkt fokus på frivillighed og skaber netværk mellem foreninger og skoler,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Billund Kommunes Teknik-, Plan- og Kulturudvalg.
Billund Kommune arrangerer Skole OL Finalen sammen med Skole OL og DIF. Kommunens værtskab er muliggjort af Ole Kirk’s Fond – en lokalt forankret fond stiftet til minde om LEGO virksomhedens grundlægger.
Fakta om:
Travbyen
Travbyen er en ny bydel i Billund, som udvikles med fokus på bæredygtighed, leg, læring og kreativitet. Derfor er det oplagt, at Travbyen i år danner ramme for Skole OL Finalen. Travbyen udvikles over de kommende år, men allerede inden byggeriet går i gang, etableres en lang række aktiviteter, som f.eks. årets Skole OL Finale, for at skabe liv og mødesteder i området.
Børnenes Hovedstad
Billund Kommune har i over 10 år været hjemsted for Børnenes Hovedstad, Billund, som er centrum for kommunens ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Billund Kommunes arbejde for og med børn har gjort, at kommunen har opnået UNICEF’s anerkendelse som landets første børnevenlige by og kommune.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum