Regionshospitalet Randers får 3,8 millioner til forskning

Ved årets uddeling af midler har Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond sendt 3,8 millioner kroner i Regionshospitalet Randers' retning.

Pengene er tildelt seks forskellige forskere, der forsker i vidt forskellige områder bl.a. kræftscreening, behandling og opfølgning af kritisk syge nyfødte og behandling af væskeophobning i kroppen hos patienter med hjertesvigt.

Akademisk koordinator og forskningskoordinerende overlæge Pinar Bor glæder sig over støtten til hospitalets forskning, der de seneste år har været stigende. Men også over at bevillingerne muliggør flere forskerstillinger på hospitalet.

- Vi har over årene opbygget en bred faglig profil i vores forskning. Det betyder, at mange forskellige patientgrupper kan få gavn af hospitalets forskning. Det er jeg meget stolt af, siger hun.

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond yder økonomisk støtte til forskning inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland med det formål at styrke og udvikle forskningsmiljøerne på et højt internationalt niveau.

Herunder kan du læse mere om, hvilke forskere på Regionshospitalet Randers, der har fået bevillinger, og hvad de forsker i.

Morten S. Lindhard, læge, Børn og Unge - 1.150.000 kr. (forskerstilling)

Børnelæge Morten S. Lindhard skal bruge det bevilgede forskningslektorat til at styrke igangværende registerforskning omkring kølebehandling af nyfødte, som er påvirkede af iltmangel, herunder identifikation af særlige risikogrupper med henblik på opfølgning.

Endvidere udfoldes et regionalt projekt om optimering af behandling af kritisk syge nyfødte og større børn gennem systematisk simulationsbaseret træning af personale på børneafdelingerne. En tværregional forskningsgruppe inden for børnefaglig simulation etableres og styrkes.

Pinar Bor, overlæge, Kvindesygdomme og Fødsler - 750.000 kr. (forskerstilling)

Gynækolog og overlæge Pinar Bor skal bruge de tildelte midler til at fortsætte og færdiggøre flere af hendes forskningsprojekter i Kvindesygdomme og Fødsler. Midlerne skal også bruges til opstart af nye projekter inden for sygdomsforebyggelse, bedre diagnostik og optimering af sygdomsbehandling i gynækologi.

Berit Bargum Booth, læge, Kvindesygdomme og Fødsler - 500.000 kr. (forskerstilling)

Læge Berit Bargum Booth forsker i, hvordan vi kan blive bedre til at diagnosticere og behandle kvinder med celleforandringer på livmoderhalsen. I samarbejde med Odense Universitetshospital og Odense Universitet skal hun bl.a. undersøge muligheden for at bruge kunstig intelligens til at forbedre diagnostikken af celleforandringer på livmoderhalsen hos kvinder henvist til kolposkopi.

Charlotte Hald, sygeplejerske og cand. cur., Forskningsenheden - 654.958 kr. (Ph.d.-projekt)

Charlotte Hald skal forske i, hvordan praktiserende læger, kommuner og hospitalet i samarbejde kan blive bedre til at sikre, at hjemmeboende ældre mennesker med kroniske lidelser får opfyldt deres ønsker til deres sidste levetid. Dette skal ske gennem udvikling af en model, der skal styrke den palliative indsats, så borgernes ønsker for den sidste levetid stemmer bedre overens med den behandling, de tilbydes.

Esben Høj Merrild, læge, Medicinsk afdeling - 696.924 kr. (ph.d.-projekt)

Esben Høj Merrild skal forske i, hvordan man bedst muligt kan give vanddrivende behandling til patienter med hjertesvigt.

Hjertesvigt er en hyppig og alvorlig sygdom med en overlevelsesrate, som er dårligere end mange kræftsygdomme. Som følge af den dårlige pumpefunktion bliver patienterne hyppigt indlagt med væskeophobning i kroppen, hvilket kræver behandling med vanddrivende medicin i blodårene.

Gennem forskellige studier er målet bl.a. at bedre symptomlindringen og forkorte indlæggelsestiden til gavn for både patienterne og samfundet.

Signe Bülow Therkildsen, Universitetsklinik for Kræftscreening, Afdeling for Folkeundersøgelser - 99.754 kr. (korterevarende stipendie)

Signe Bülow Therkildsen skal bruge midlerne til forberedelsen af et ph.d.-projekt, der skal afdække muligheden for at optimere det nationale tarmkræftscreeningsprogram, bl.a. om screeningsintervallet på to år er optimalt.