Endnu flere skal spille MUR – STARK og OMBOLD fortsætter samarbejdet
31.1.2023 06:00:00 CET | Ombold | Pressemeddelelse

Hvad får man, hvis man sætter byggemarkedet STARK og NGO’en OMBOLD sammen?
Det kunne lyde som starten på en vittighed, men det er det ikke. For byggemarkedet og NGO’en har samarbejdet siden 2021, og samarbejdet har været så succesfuldt og produktivt, at de nu er blevet enige om en to-årig forlængelse af samarbejdet.
Svaret på spørgsmålet er for resten, at man får en revolutionerende, inkluderende og udfordrende gentænkning af det klassiske skolegårdsspil, MUR.
Ideen om en officiel murbane med tilhørende regelsæt kan måske virke skør, men hvis man spørger direktøren i OMBOLD, Martin S. Pedersen, så lå det faktisk lige til højrebenet.
”I OMBOLD arbejder vi hver dag med at inkludere så mange som muligt i spillet med den lille runde kugle. Vi har derfor stor viden om, hvordan man tilrettelægger fodboldaktiviteter, der på en og samme tid er udfordrende og inkluderende. På den anden side havde vi STARK, der har enorm ekspertise med byggeri, og derfor gav det pludselig sig selv, at vi da skulle bygge verdens første officielle murbane.”
Endnu mere MUR
STARK og OMBOLD har bygget en transportabel murbane og udviklet et officielt regelsæt, som bl.a. er blevet brugt ved OMBOLDs mesterskaber i fodbold, hvor udsatte og hjemløse fik mulighed for at prøve det nye spil. Men mur er ikke blot for mennesker i udsatte positioner – mur er for alle.
Der er nemlig blevet afholdt MUR-turneringer i flere af STARKs 78 danske byggemarkeder, og derudover var banen en indbygget del af STARK/OMBOLD-scenen på Folkemødet i 2022.
På folkemødet fungerede MUR-banen både som debatscene og en folkelig og inkluderende spilleplads for alle interesserede. Ungdomspolitikere, ordensmagten, gymnasieelever og mange flere prøvede kræfter med nyfortolkningen af det klassiske spil, og med deres blotte tilstedeværelse på MUR-banen, var de med til at sætte en tyk streg under MUR-spillets inkluderende væsen. For alle kan spille MUR!
I 2023 er målet, at MUR-banen skal inkluderes i endnu flere af OMBOLDs fodboldaktiviteter for mennesker i udsatte positioner og for STARKs kunder og leverandører. Samtidig skal MUR-succesen på Folkemødet gentages - blot med endnu mere ramasjang.
”Vi er glade for, at vi kan fortsætte indsatsen med OMBOLD, for samarbejdet passer godt med vores DNA og værdier. Vi er gode til at bygge, og vi arbejder hele tiden på at gøre STARK til en inkluderende virksomhed for både vores medarbejdere og kunder. Med OMBOLD og MUR er vi med til at gøre en forskel for socialt sårbare og udsatte mennesker, og samtidig skabe nogle inkluderende og festlige fodbold-oplevelser for vores kunder” fortæller Britta Korre Stenholt, CEO i STARK.
Martin S. Pedersen supplerer:
”Hos OMBOLD er vi naturligvis også glade for, at vi kan fortsætte samarbejdet med STARK. Det giver mening og rollefordelingen er klar. Vi bygger inkluderende fodboldfællesskaber, og STARK bygger fællesskabets omgivelser. Og vi er sikre på, at vi kan bygge videre på vores hidtidige succes, så endnu flere kan få fantastiske oplevelser på MUR-banen”.
Sen julegave til OMBOLD
Men for OMBOLD stopper de gode nyheder ikke her. Selv om julen for længst er overstået, har STARK netop overbragt OMBOLD en sen julegave.
I gaven lå en donation på hele 100.000 kr., som OMBOLD kan benytte i deres forandringsskabende arbejde for mennesker i udsatte positioner. Beløbet kommer dels fra STARKs leverandører og dels fra STARK selv.
Kontakter
Martin S. PedersenDirektør
Tlf:+45 61 28 11 49martin@ombold.dkBilleder

Information om Ombold
NGO’en, OMBOLD, er med Hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte, mennesker ramt af hjemløshed og psykisk sårbare. OMBOLDs aktiviteter danner grobund for positiv udvikling i forhold til både fysisk og mental sundhed.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træninger, stævner og mesterskaber.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Tre organisationer går sammen om at åbne flere veje ind i idrætten21.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet samles tirsdag den 22. september i Hafniahallen i København, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder inviterer til Idræt & fællesskab. Her kan deltagerne prøve alt fra fodbold og badminton til yoga, discgolf og dart. Dagen skal samtidig styrke samarbejdet på tværs af socialidrætten og give flere adgang til forskellige aktiviteter og tilbud. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen.
200 mennesker i udsatte positioner samles til idrætsdag i København18.9.2026 09:37:01 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 22. september samles 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet i Hafniahallen i Valby, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder for første gang inviterer til Idræt & fællesskab. Deltagerne kan prøve alt fra fodbold, badminton og floorball til yoga, discgolf, dart og petanque. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen. Medier inviteres med.
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
