Hver femte familie har mere end én bil
31.1.2023 08:00:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler.
”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst.
Familier med flere biler har oftere store biler
I analysen fra Danmarks Statistik er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011.
Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil.
”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro.
Læs mere om familiernes ejerskab af flere biler i analysen.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller fsm@dst.dk eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller sda@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
