Vigdis Hjorths nye roman Femten år udkommer på dansk
30.1.2023 11:15:00 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
”Hvorfor havde Gud sat hende ind i verden med en sådan feber, en sådan uro, en sådan tørst, som ikke kunne stilles, for det forstod hun, at den ikke kunne stilles, at hun måtte finde en måde at leve med den på, at det var opgaven.” - Citat fra romanen
Femten år er fortællingen om den unge pige Paula, der finder nogle af sin mors breve til mormoren, hvori moren beskriver deres familieliv. Paula bliver ramt af morens forstillelse, hvordan hun pynter på Paulas, lillebror Lasses og storesøster Elisabets liv og skolepræstationer. I takt med, at Paula bliver mere og mere klar over, at hun må finde sine egne sandheder i livet, bliver også familiens rytme forstyrret. Paula befinder sig midt i det erkendelsesforløb, der kulminerer under hendes egen konfirmationsmiddag.
”Hun mærkede jordens våde tyngde og samtidig en varm ild i sit indre, og selv om den jordiske tilværelse var en slags ildebefindende, elskede hun verden, sin fortvivlelse medregnet, og at leve kunne hun kun gøre én gang, og derfor skete det, der måtte ske, og det var afgjort.” - Citat fra romanen
Vigdis Hjorth kredser igen, som hun også gjorde i de store læserfavoritter Arv og miljø og Er mor død, om sandheder og løgne i en familie, både de bevidste og ubevidste, hvad er sandheden i et menneskeliv, i en ung piges sind, og om hvordan denne unge pige stålsætter sig og vil leve sit eget liv.
Vigdis Hjorth kan opleves live på Ordkraft i Aalborg d. 13.-15. april 2023.
Fakta om romanen:
Titel: Femten år – Det revolutionære forår
Forfatter: Vigdis Hjorth
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740687873
Sidetal: 188
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 3. februar 2023
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Vigdis Hjorth fortæller om "Femten år"
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Lær at tegne nuttede og glade dyr23.10.2026 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Tegn det-bøgerne opfordrer til at udforske din kreative side gennem tegninger af dyr og fantastiske væsner. Illustrator Heegyum Kim og forfatter og kunstner Terry Runyan er aktuelle med henholdsvis Tegn det – med nuttede streger og Tegn det – med glade streger.
Fra frustration til madglæde for unge – og deres forældre23.10.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende, skræmmende og irriterende hele tiden at skulle tage forbehold for og bruge energi på at tænke over, hvad man spiser. I SMASK – Glutenfri favoritter til unge gør Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen udfordringerne med cøliaki nemmere at håndtere og overskue.
Ny træningsdagbog hjælper med at holde motivationen hele vejen til målet22.10.2026 13:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan holder man fast i motivationen, når den første begejstring over en træningsform har lagt sig? Og hvordan bevarer man overblikket over sine fremskridt undervejs? Det kan Træningsdagbogen hjælpe med.
Klassikeren Agnes Grey af Anne Brontë i ny, sproglig klædedragt22.10.2026 09:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Anne Brontës klassiker, Agnes Grey, udkommer nu i nyoversættelse ved Juliane Wammen, og dermed bliver fortællingen om kønsroller, kærlighed og klasseskel i 1800-tallets England tilgængelig i en ny klædedragt.
Ny kogebog vil gøre det nemt at ændre madvaner21.10.2026 10:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Astrid og Malene Søgaard ved godt, at det ikke er let at ændre sine madvaner. Især når det gælder aftensmaden, hvor traditioner og rutiner ofte bestemmer, hvad der kommer på tallerkenen. Men små ændringer kan gøre en stor forskel for både sundhed og klima. Med deres nye kogebog Bælgfrugter til hverdag ønsker søstrene at gøre det lettere for danskerne at få flere linser, bønner og ærter ind i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

