Fødevareministeren vil screene flere fødevarer for PFAS
DTU Fødevareinstituttet offentliggjorde mandag den 23. januar en undersøgelse, der viser, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg fra hønsefarme i hele Danmark.
Fødevareministeren bad på den baggrund Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater til bunds. Fødevarestyrelsens vurdering af situationen er netop blevet oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget, og den peger overordnet på, at fiskemel er hovedkilden til det forhøjede indhold af PFAS i økologiske æg, men at det stadig er forsvarligt at spise økologiske æg som en del af en varieret kost.
Fødevarestyrelsen laver løbende stikprøvekontroller af fødevarer efter PFAS, men fundet af PFAS i økologiske æg understreger dog behovet for at undersøge et bredere udvalg af fødevarer, mener fødevareministeren, der har sat Fødevarestyrelsen i gang med arbejdet.
Fødevareminister Jacob Jensen:
"PFAS-problematikken har gennem de senere år fyldt en del, og derfor reagerede jeg straks, da undersøgelsen om fund af forøget PFAS-indhold i økologiske æg kom frem. Sagen understreger for mig et klart behov for, at vi har brug for større klarhed og overblik over, hvor omfattende et problem forøget PFAS-indhold i vores fødevarer er. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at igangsætte et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det. Af den grund vil styrelsens arbejde også blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod PFAS".
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS).
Alle pressehenvendelser til ministeren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan ske til pressevagten og presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister klipper snoren til nyt kontor Nuuk8.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er rejst til Grønland for at deltage i den officielle åbning af Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk. Besøget bød også på det første møde med Grønlands nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg (D).
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum