René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur
Dansk Akvakultur er brancheforening for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt. Foreningen er også medlem af Landbrug & Fødevarer.
"Akvakultur er en del af den grønne og blå omstilling af fødevareproduktionen. Akvakultur er en klima- og miljøeffektiv produktion af sunde fødevarer, og vi bidrager med eksport og beskæftigelse i landdistrikterne. Der er udviklingsmuligheder og stor efterspørgsel på opdrættet fisk og skaldyr. Vi kan bidrage til det danske samfund på mange områder, men der er også behov for at få en endnu bedre dialog med myndigheder, politiske beslutningstagere, interesseorganisationer og den brede offentlighed. Vi er derfor meget glade for, at René Christensen har sagt ja til at stå i spidsen for opgaven og ansvaret med at varetage erhvervets interesser og hjælpe med at fremme akvakulturens udviklingsmuligheder i Danmark", siger Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur.
René Christensen, der også er kendt som Dansk Folkepartis finansordfører og som formand for Miljø-og Fødevareudvalget i mange år, blev ikke valgt til Folketinget ved sidste valg. René Christensen har fungeret som rådgiver indtil nu, men erkender, at det ikke er helt det samme som at sidde i Folketinget.
”Jeg har fået en utrolig spændende mulighed. Dansk Akvakultur er talerør for en meget spændende branche, der skaber udvikling i landdistrikterne og gør noget godt for klimaet. Foreningen tæller ca. 70 medlemsvirksomheder, der alle ligger i landdistrikter, og det er en fødevareproduktion med et meget lavt klimaaftryk”, siger René Christensen, der var medlem af Folketinget fra 2008-2022 og i 13 år var formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
René Christensen kommer fortsat til at færdes på Christiansborg, når han som branchedirektør skal forsøge at påvirke den lovgivning, der har betydning for akvakulturerhvervet.
”Det er en del af jobbet, men først og fremmest skal jeg ud i landet og møde de mange store og små virksomheder i Dansk Akvakultur," siger René Christensen.
"Det bliver super spændende. Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe yderligere vækst i branchen”.
Nøgleord
Kontakter
For pressehenvendelser bedes kontaktes:
Niels Dalsgaard
Formand Dansk Akvakultur
Mobil: 2168 8753
Information om Dansk Akvakultur Producentorganisation

Vesterbrogade 6D, 2. sal
1620 København V
https://danskakvakultur.dk/
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk og skaldyr. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dambrugsproduktion og biodiversitet kan gå hånd i hånd7.10.2025 11:18:14 CEST | Pressemeddelelse
Vandløbsundersøgelser viser gode resultater: Vejen Kommune har i marts 2025 gennemført en række vandløbsbedømmelser ved syv aktive dambrug. Resultaterne viser, at moderne dansk dambrugsproduktion kan forenes med høj biologisk mangfoldighed og god økologisk tilstand i vandløbene.
BioMar udvider ASC-fodertilbud i Centrale og Nordlige Europa23.9.2025 11:48:04 CEST | Pressemeddelelse
BioMar A/S, medlem af Dansk Akvakultur Producentorganisation, har opnået ASC Feed-certificering for sit produktionsanlæg i Brande. Certificeringen betyder, at virksomheden nu kan levere ASC-kompatibelt foder til akvakulturproducenter i mere end 20 lande på tværs af Centrale og Nordlige Europa.
Fødevarepriser stiger - men ikke for laks og ørred2.9.2025 14:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om stigende fødevarepriser fylder meget i både medier og samfund. Forklaringen er sammensat, men i korte træk handler det om, at den globale efterspørgsel stiger hurtigere end udbuddet.
Danske havbrug drives lovligt – branchen ser frem til ensrettede rammevilkår29.8.2025 11:33:29 CEST | Pressemeddelelse
Trods 11 års ventetid på overgang til miljøgodkendelser drives alle danske havbrug lovligt og under skærpet kontrol. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser frem til mere gennemsigtige og ensartede rammevilkår i 2027.
Stiig Markager bør holde sig til fakta og løsninger – ikke polarisering11.8.2025 11:38:25 CEST | Pressemeddelelse
ASC Nordics svarer på kritik fremsat af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum