Ti års kloak-arbejde afsluttes i Haarby
Mølledammene spiller en central rolle
Ved at anvende Mølledammene til opsamling og rensning af regnvand undgås at nedgrave store dyre rørledninger til opmagasinering af regnvand. – Adskillelsen af spildevand og regnvand medfører også mindre risiko for oversvømmelse og giver mulighed for at nedlægge eksisterende overløb. Når overløbene nedlægges, undgås det at lede u-renset spildevand til Haarby Å, som det f.eks. sker i dag på grund af manglende kapacitet i kloakken ved kraftige nedbør, fortæller projektchef Michael Dissing Nielsen fra Assens Forsyning.
En hjælpende hånd til Haarby Å
Når regnvandet udledes via regnvandsledninger i stedet for at løbe til et renseanlæg sammen med spildevandet undgås samtidigt belastning af det nye renseanlæg og der spares energi fordi renseanlægget ikke skal rense regnvandet. – Som en del af løsningen vil en stor del af Haarby Å ikke længere løbe gennem Mølledammene. Det er dog sikret at en mindre del af Haarby å kan løbe gennem Mølledammene, hvilket vil bidrage til en minimums vandudskiftning og at vandkvaliteten fastholdes i Mølledammene – også i tørre somre, fortæller Michael Dissing Nielsen.
Forsat mulighed for lystfiskeri
Projektet vil bidrage til at opfylde EU´s Vandrammedirektiv og statens Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. – Det vil fortsat være muligt for lystfiskere at bruge Mølledammene. Uden den nuværende forbindelse til Haarby Å vil havørren dog ikke længere have adgang til Mølledammene, men både den generelle fauna og havørredbestand i Haarby Å vil få væsentligt bedre vilkår når åens hovedløb adskilles fra Mølledammene, fortæller Michael Dissing Nielsen.
En samlet miljøgevinst
Samlet giver adskillelsen af Haarby Å og Mølledammene en miljøgevinst bl.a. gennem et mindre CO2-aftryk og udledning af iltforbrugende stoffer, næringsstoffer og metaller til vandmiljøet. – Efter planen vil spildevandet fra Haarby fra 2024-2025 også bidrage til produktionen af biogas og dermed til produktion af el og varme på det nye højteknologiske biogas- og renseanlæg i Assens, som er blandt Danmarks mest energieffektive renseanlæg, fortæller driftschefen stolt.
Interesserede borgere kan finde flere informationer om projektet i Haarby her.
Miljøet i og omkring Mølledammene og Haarby Å får en hjælpende hånd, når Etape 7 ved Haarby afsluttes med udgangen af 2024/2025.
Kontakter
Christian MallingKommunikationskonsulent
Tlf:21941733chm@assensforsyning.dkBilleder
Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
Lokalt industrispildevand bliver til ny bæredygtig energi25.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Centrale Renseanlæg er begyndt at teste lokalt industrispildevand fra mejeriproducenten P.B. Foods ApS. i Glamsbjerg. Det næringsrige restprodukt af osteproduktionen bruges som et supplement i renseanlæggets biogasproduktion, og de første resultater ser lovende ud.
En håndsrækning til miljøet i Lillebælt17.4.2024 12:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Udledningerne af fosfor fra det spritnye Assens Centrale Renseanlæg er tæt på 1/10-del af den tilladte udledning for de gamle renseanlæg. Ligeledes ligger kvælstofudledningen tæt på 1/3-del af det tidligere tilladte. Det giver en tiltrængt håndsrækning til havmiljøet og dyrelivet i Lillebælt.
Henrik Boesen bliver ny direktør i Assens Forsyning22.12.2023 06:18:14 CET | Pressemeddelelse
Assens Forsyning har ansat Henrik Boesen som ny direktør. Den erfarne profil hentes fra Nordfyns Kommune, hvor han har været direktør for teknik, erhverv og kultur. Henrik Boesen tiltræder stillingen i Assens den 1. februar 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum