Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Aalborg Storcenter

På få uger har Sunset Boulevard givet restauranten i Aalborg Storcenter, Hobrovej 452, en ordentlig overhaling, der har ført den up to date med kædens nyeste standarder for design og indretning. Restauranten, der lukkede den 16. januar, genåbnes den 7. februar i nyt nordisk design med naturmaterialer og designmøbler.
”Vi har nu en restaurant, der i højere grad afspejler, hvem vi og vores gæster er. Sunset Boulevard er en moderne dansk fastfoodkæde, som har fokus på bl.a. kvalitet, udfasning af engangsplast og plantning af træer, og som sætter gæsterne i fokus. Vores gæster skal have behagelige omgivelser at nyde maden i,” siger restaurantchef Oliver Tagmose Dalgaard.
Som noget nyt har restauranten fået et venteområde med lounge stole, som giver gæsterne mulighed for at hvile benene, mens de venter på maden. Derudover er antallet af selvbetjeningsskærme blevet tredoblet fra 2 til 6 for at gøre det nemmere og hurtigere for gæsterne at bestille maden. I alt bliver der plads til 52 siddende gæster i restauranten.
”Jeg og mit team glæder os meget til at kunne byde gæsterne indenfor i de nye lokaler, som nu mere end nogensinde byder på et hyggeligt sted at få et velfortjent hvil og et godt måltid mad i forbindelse med shoppingen,” siger Oliver.
Selv om meget er forandret, har Sunset Boulevard valgt at inddrage de oprindelige lokalhistoriske billeder i den nye indretning for at bevare det lokale præg.
På åbningsdagen er der tilbud på Sunset Boulevards Original Burger med oksekød fra fritgående irsk kvæg til 29 kr.
Vil du vide mere?
Kontakt Pia Tobberup tlf. 61764234, mail: presse@sunset-boulevard.dk.
Billeder
Information om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Ny undersøgelse: Unge prioriterer sociale fællesskaber frem for karriereambitioner27.2.2025 07:22:43 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på Trivselskommissionens nylige rapport, der understreger betydningen af positive fællesskaber for unges trivsel, viser en ny undersøgelse fra Sunset Boulevard og YouGov, at 15-29-årige på arbejdsmarkedet, populært kaldet Gen Z, har samme prioritet: Socialt fællesskab på arbejdspladsen er vigtigere end klassiske karriereambitioner.
Fire år med fremgang – Sunset Boulevard slår endnu en omsætningsrekord18.2.2025 07:27:50 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, kan endnu engang fejre et rekordår. For fjerde år i streg slår kæden omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.
Sunset Boulevard åbner restaurant i Næstved30.1.2025 11:10:33 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 10 slår Sunset Boulevard dørene op til en helt ny restaurant på Vestergårdsvej 94 i Næstved med nem adgang for både lokale og besøgende. Restauranten skal drives af den lokale franchisetager Jesper Nielsen og familie, der står bag flere succesfulde Sunset Boulevard-restauranter i området.
Sunset Boulevard i HerningCentret åbner efter ny nordisk make-over22.1.2025 10:58:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar kl. 10.00 slår Sunset Boulevard i HerningCentret dørene op til en restaurant i helt nye rammer. Efter en gennemgribende renovering, som begyndte den 6. januar, kan gæsterne se frem til at træde ind i en næsten ny restaurant i nordisk design.
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum