DM-ugen vender retur med ni nye sportsgrene
DM-ugen fik sin debut i 2022 og blev en kæmpe succes, der er kommet for at blive. Det var her sprinteren, Kojo Musah, vandt finalen i 100-meter-løb, Cecilie Uttrup nappede guldet i enkeltstart og Thea Blomsterberg svømmede sig til flere guldmedaljer i bassinet. Alt sammen i den samme by, i de samme dage, foran hundrede tusind tilskuere.
Strandfest på kajen
I 2023 får sportsgrene som cykling, atletik og svømning selskab af blandt andet beachvolleyball, der udover at medbringe de absolut bedste danske beachvolleyspillere også inviterer til en sportslig strandfest, der i den grad vil få den centrale plads ved havnen til at koge over.
”En af de ting, der er så mega attraktivt ved beachvolley er, at vi kommer med en fest og et show. Det er en sportsgren med larm på sidelinjen, larm på banen og høj musik. Atleterne på banen laver fede ting, råber og er tændte. Vi glæder os helt vildt meget til at vise folk, hvad beachvolley kan. Vi glæder os til at dele vores kærlighed for sporten med alle de andre, der også er i Aalborg,” fortæller Cecilie Køllner Olsen, der vandt sølv ved DM 2022. Hun har i alt deltaget i 12 danske mesterskaber og har vundet guld fire gange.
De øvrige otte nye sportsgrene er bueskydning, faldskærm, golf, kickboxing, kørestolsfodbold, petanque, skydning og triatlon.
Uventede oplevelser
DM-ugen kårer over 200 danmarksmestre og er en buffet af sport. Her blander olympiske idrætsgrene sig med mere ukendte sportsgrene, der kan levere oplevelser, der aldrig ryger i glemmebogen. I 2023 kan publikum blandt andet glæde sig til at opleve bueskydning på helt tæt hold, når recurvebuen spændes og pilene skærer gennem luften med flere hundrede meter i sekundet. Det sker, når finalerne rykkes til havnen, hvor også sidste års store publikumssucces, udspring fra Limfjordsbroen, gentages. Udover havneområdet vil flere end 15 venues være i brug, når godt 2.500 atleter dyster om DM-guldet.
Fakta om DM-ugen 2023
- Aalborg den 22.-25. juni
- + 35 sportsgrene
- + 100 discipliner
- + 200 medajlesæt
- + 2.500 atleter og officials
- 31 specialforbund
- Se mere på dmugen.dk
Følg med live eller på DR
De mange danmarksmesterskaber i Aalborg kan opleves helt gratis fra 22.-25. juni – enten live eller når DR igen i år dækker begivenheden på DR1, DR2 og DRTV samt i Liga på P4.
Hvad er DM-ugen?
DM-ugen er et nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg, der også dannede rammen om DM-ugen 2022. DR er mediepartner på eventet.
Sportsgrene, der deltager i DM-ugen
Atletik |
*Kørestolsfodbold (para) |
*Beachvolleyball |
Mini-golf |
Biathlon orientering |
Padel |
Billard |
Para-atletik |
Bowling |
Paradart |
*Bueskydning |
Parasvømning |
Cykling |
*Petanque |
Dans |
Rally |
Dart |
Roning |
El-hockey (para) |
Rugby |
*Faldskærm |
*Skydning |
Funktionel Fitness |
Styrkeløft |
*Golf |
SUP (Stand up paddle) |
High Diving |
Svømning (bane) |
Hockey |
*Triatlon |
Judo |
Tennis |
Ju-Jitsu |
Vægtløftning |
*Kickboxing |
Wakeboard |
Klatring |
Åbent vand (svømning) |
Krolf |
*Nye sportsgrene i 2023
Yderligere kommentarer
Hans Natorp, formand for DIF, 31444015
Mads Bang Aaen, projektleder for DM-ugen, 28977842
Thomas Kastrup-Larsen, Borgmester i Aalborg Kommune – via presseansvarlig Line Christensen, 25201620
Jes Lunde¸ Rådmand for Sundhed og Kultur - via presseansvarlig Anders Larsen, 3199 0811
Nøgleord
Kontakter
Louise Dyring MbaeKommunikationskonsulent
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder



Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Ny undersøgelse: Markant flere unge kvinder i idrætsforeningerne6.9.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kvinder i alderen 16-29 år vælger i stigende grad idrætsforeningerne til, viser ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Det skyldes et målrettet arbejde i idrætten, men også en samfundstendens med stigende interesse for de fysiske fællesskaber, siger DIF.
Rapport: Unge uden job trives i ny beskæftigelsesindsats4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge under 30 år oplever ny beskæftigelsesindsats som meningsfuld og motiverende. Det viser Syddansk Universitets evaluering af den beskæftigelsesrettede indsats Startblokken under Danmarks Idrætsforbund (DIF).
DIF ansætter vicedirektør2.9.2025 12:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Niels May Vibholt tiltræder en helt ny stilling som vicedirektør i DIF. Han kommer fra en lignende stilling hos Erhvervsstyrelsen.
Danske veteraner hyldes til fodboldlandskamp28.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Danmarks flagdag d. 5. september spiller Herrelandsholdet i fodbold i Parken. Til landskampen hylder DBU og DIF de danske soldaterveteraners store indsats for Danmark.
DIF’s Appelinstans stadfæster håndboldafgørelse26.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sagen om, hvem DanskHåndbold kan indstille til opgradering til deltagelse i EHF Champions League, har DIF’s Appelinstans stadfæstet kendelsen fra Håndboldens Appelinstans.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum