Virksomhederne forlader landkommunerne
Det bliver sværere og sværere at drive virksomhed i de små bysamfund, og virksomhederne lukker eller flytter. På 12 år er lidt over hver 10. mindre virksomhed enten lukket eller flyttet fra landkommunerne. I storbyerne er det omvendt. Her er der vækst i antal virksomheder og indbyggere.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
I SMVdanmark er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over udviklingen, og han frygter en ond cirkel, hvor virksomhedslukninger og folkevandringen fra land til by forstærker hinanden.
”Virksomhederne i de lokale samfund har stor betydning. Ikke blot på grund af arbejdspladserne og penge i kommunekassen, men også fordi de giver aktivitet, liv, handelsmuligheder, de sponserer en del af foreningslivet og giver lærepladser og fritidsjob til unge. Uden dem bliver det ikke attraktivt at leve og bo i de små samfund væk fra de store byer,” siger han.
Årsagen til virksomhedsflugten fra landet skal blandet andet findes i, at infrastrukturen – både transportmuligheder og internet- og mobildækning - er ringere, og mulighederne for at finde kvalificeret arbejdskraft er mindre end i storbyerne, viser SMVdanmarks analyse.
Erhvervsstøtten bør gå til de mindre virksomheder
Kasper Munk Rasmussen mener, der bør sættes ind flere steder, men især bør erhvervsfremmesystemet målrettes det brede, lokale erhvervsliv.
”Indsatsen bør udspringe fra de lokale erhvervsforeninger, der kender virksomhederne og kan rådgive dem om, hvordan de bedst opnår støtte til fx digitale løsninger eller energirenoveringer. Desværre brænder vi i dag millioner af kroner af på initiativer, der primært kommer de store virksomheder til gavn,” siger han.
Han peger fx på de penge, der bruges på de såkaldte erhvervsfyrtårne. Her får få, meget store virksomheder massiv skatteyderstøtte.
”I praksis fremmer samarbejdet kun de stores egne forretningsområder. Fx Aalborg Portland får støtte til at indfange CO2, og Novo får støtte til et partnerskab, der handler om deres eget forretningsområde, nemlig sundhed og overvægt. Det er begrænset hvor mange mindre virksomheder i den pågældende landsdel, der får glæde af det. De penge kan bruges langt bedre,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Læs hele analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark får ekstra muskler: De personlige trænere i PTdanmark melder sig ind2.10.2024 13:05:36 CEST | Pressemeddelelse
250 personlige trænere i PTdanmark bliver nu medlemmer hos SMVdanmark. Formand i PTdanmark Anders Nedergaard ser store perspektiver i medlemskabet, der bl.a. skal styrke de personlige træneres politiske arbejde.
SMVdanmark: Små virksomheder straffes af betalingsmarkedet20.9.2024 12:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dokumenterer for første gang en markant skævhed i gebyrerne, som rammer de mindste virksomheder hårdest. SMVdanmark opfordrer minister til handling.
SMVdanmark: Aftale om fritidsjobs rummer gode tiltag, men mangler klarhed om skøre regler12.9.2024 12:37:50 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale på fritidsjobområdet peger i den rigtige retning, mener SMVdanmark. De små- og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation ærgrer sig dog over, at aftalen ikke konkret tager fat på det opgør med unødigt restriktive arbejdsmiljøregler, som regeringen ellers havde lovet.
Ny analyse: I flere kommuner rykker ikke-vestlige indvandrermænd nu fra de danske mænd på arbejdsmarkedet12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke-vestlige indvandrere kommer i job som aldrig før, viser ny analyse fra SMVdanmark. I otte kommuner er flere mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund nu i job sammenlignet med etnisk danske mænd. Særligt i områder udenfor de store byer spiller indvandringen en helt afgørende rolle, viser analysen.
Erhvervsliv og handicaporganisation i opråb: Hjælp når ikke elever med særlige behov5.9.2024 09:29:15 CEST | Pressemeddelelse
Mange elever med særlige behov får ikke den nødvendige støtte til at gennemføre en uddannelse. SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) opfordrer derfor til en reform af specialpædagogisk støtte på erhvervsuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum