Virksomhederne forlader landkommunerne
25.1.2023 06:30:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Det bliver sværere og sværere at drive virksomhed i de små bysamfund, og virksomhederne lukker eller flytter. På 12 år er lidt over hver 10. mindre virksomhed enten lukket eller flyttet fra landkommunerne. I storbyerne er det omvendt. Her er der vækst i antal virksomheder og indbyggere.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
I SMVdanmark er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over udviklingen, og han frygter en ond cirkel, hvor virksomhedslukninger og folkevandringen fra land til by forstærker hinanden.
”Virksomhederne i de lokale samfund har stor betydning. Ikke blot på grund af arbejdspladserne og penge i kommunekassen, men også fordi de giver aktivitet, liv, handelsmuligheder, de sponserer en del af foreningslivet og giver lærepladser og fritidsjob til unge. Uden dem bliver det ikke attraktivt at leve og bo i de små samfund væk fra de store byer,” siger han.
Årsagen til virksomhedsflugten fra landet skal blandet andet findes i, at infrastrukturen – både transportmuligheder og internet- og mobildækning - er ringere, og mulighederne for at finde kvalificeret arbejdskraft er mindre end i storbyerne, viser SMVdanmarks analyse.
Erhvervsstøtten bør gå til de mindre virksomheder
Kasper Munk Rasmussen mener, der bør sættes ind flere steder, men især bør erhvervsfremmesystemet målrettes det brede, lokale erhvervsliv.
”Indsatsen bør udspringe fra de lokale erhvervsforeninger, der kender virksomhederne og kan rådgive dem om, hvordan de bedst opnår støtte til fx digitale løsninger eller energirenoveringer. Desværre brænder vi i dag millioner af kroner af på initiativer, der primært kommer de store virksomheder til gavn,” siger han.
Han peger fx på de penge, der bruges på de såkaldte erhvervsfyrtårne. Her får få, meget store virksomheder massiv skatteyderstøtte.
”I praksis fremmer samarbejdet kun de stores egne forretningsområder. Fx Aalborg Portland får støtte til at indfange CO2, og Novo får støtte til et partnerskab, der handler om deres eget forretningsområde, nemlig sundhed og overvægt. Det er begrænset hvor mange mindre virksomheder i den pågældende landsdel, der får glæde af det. De penge kan bruges langt bedre,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Læs hele analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

