Internationale kræfter til Aarhus Airports ruteudviklingsteam
Aarhus Airport gearer op for samarbejdet med eksisterende og nye flyselskaber for at udbygge antallet af ruter og destinationer fra den østjyske lufthavn. Som et led i udviklingen har lufthavnen hentet en international kapacitet, som allerede har mange flyvetimer i luftfartsbranchen.
32-årige Maarten Cooreman kommer direkte fra hjemlandet Belgien, hvor han har været Head of Aviation Development hos rejsekoncernen TUI igennem de sidste syv år. Med sig har Maarten en bred luftfartserfaring og en dyb indsigt i såvel business- som leisurerejser. I sin nye stilling som ruteudvikler skal Maarten bidrage til at videreudvikle lufthavnens kommercielle potentiale, tiltrække nye ruter og sikre fortsat vækst i flyaktiviteten.
David Surley, som er Senior Director Route Development & Marketing Airline Relations, glæder sig til at få en international ressourceindsprøjtning til ruteudviklingsteamet i Aarhus Airport.
”Vi er meget glade for, at Maarten har valgt at slutte sig til Team AAR. Han har været en integreret del af TUI-koncernen i en årrække, og hans solide rejse- og luftfartskompetencer er et stort aktiv for lufthavnens fremtidige udvikling. Vi har i de senere år tiltrukket adskillige nye luftfartspartnere og ruter samt udvidet kapaciteten væsentligt. Maarten vil være en central del af vores fortsatte forretningsudvikling - ikke mindst op imod 2024, hvor Aarhus er værtsby for Routes Europe, der er verdens næststørste luftfartskonference”, siger David Surley.
Maarten Coremann er tiltrådt stillingen som Route Development Manager i Aarhus Airport i januar.
Billeder
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Over 1000 destinationer kobles med Aarhus Airport16.7.2024 14:02:37 CEST | Pressemeddelelse
SAS-ruter fra Aarhus til København, Oslo og Stockholm forbindes fremover med Air France, KLM Royal Dutch Airlines og Delta Air Lines’ gigantiske rutenetværk. Det sker, når SAS træder ind i SkyTeam den 1. september 2024. Flybilletter ud af Aarhus Airport er allerede til salg hos de franske og hollandske flyselskaber.
Aarhus Airport lander forventet millionunderskud20.6.2024 07:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport’s massive investeringer og omfattende turnaround afspejles fortsat på bundlinjen. Lufthavnens regnskab for 2023 viser et forudset stort underskud på 83,2 millioner kroner.
Skandinavisk hub-trafik vokser i Aarhus Airport5.6.2024 15:10:15 CEST | Pressemeddelelse
De skandinaviske hovedstæder vokser i rollen som rejseknudepunkt for østjyderne. SAS-ruterne til Oslo, Stockholm og København bruges flittigt som bindeled for rejser videre ud i verden. Samtidig boomer middelhavstrafikken i Aarhus Airport.
SAS åbner en ny rute til danskernes skiparadis fra Aarhus22.4.2024 11:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Trysil og Sälen kommer på afgangstavlen i Aarhus Airport, når SAS sætter kursen mod Scandinavian Mountains Airport fra januar 2025.
Luftfartbranchens beslutningstagere samles i Aarhus18.4.2024 16:27:46 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport tager den 22. april hul på Routes Europe. Konferencen samler flyselskaber, lufthavne og turistorganisationer for at udvikle den luftbårne infrastruktur og sætte skub i væksten i hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum