Salling Group satser stort på Nøglehulsmærkede varer
24.1.2023 10:45:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Salling Group vil gerne give kunderne mulighed for at imødekomme efterspørgslen på flere Nøglehulsmærkede varer i butikkerne. Derfor er der fokus på, at der skal være endnu flere af dem i kæderne.
Nøglehullet er et statskontrolleret ernæringsmærke, som hjælper dig med at vælge sundere og leve efter ‘De Officielle Kostråd’.
Ved udgangen af 2023 vil der være over 30 procent flere varer, der er Nøglehulsmærkede, end da indsatsen begyndte for lidt over et år siden.
Fremover bliver det mere tydeligt for kunderne at opdage de Nøglehulsmærkede produkter. I føtex og Bilkas tilbudsaviser er der nemlig et øget fokus på det, da de Nøglehulsmærkede varer er samlet, og samtidig er det forklaret, hvad Nøglehullet betyder.
I lande som Tyskland, Frankrig og England er der ordninger, som rangerer fødevarer efter det ernæringsmæssige indhold, mens Nøglehullet er et dansk pejlemærke.
“Vi er her for kundernes skyld, ellers var vi her ikke, og derfor bestræber vi os hele tiden på at gøre hverdagen nemmere for dem. Nu tager vi endnu et skridt i retningen af at gøre det lettere for kunderne at vælge Nøglehulsmærkede varer til, øge synligheden af Nøglehullet på vores egne varer og fremhæve dem i tilbudsaviserne,” sigerBrian Nyeng Olesen, indkøbschef i Salling Group.
I den kommende tid arbejder Salling Group målrettet mod, at der kommer endnu flere varer på hylderne, der har Nøglehullet.
Som et andet led i Salling Groups målrettede fokus på folkesundhed er virksomheden meldt ind i Plantebranchen, der er en brancheorganisation for plantebaserede fødevarer.
Partnerskabet er indgået for at støtte op om den vigtige dagsorden indenfor den grønne omstilling. Det ligger godt i tråd med Salling Groups generelle fokus på at give kunderne grønnere alternativer i hverdagen.
FAKTA:
- Satsningen på flere fødevarer med Nøglehulsmærket kommer efter en løbende dialog med kunderne, der ønsker flere af disse varer samt en øget tilgængelighed og synlighed
- Fra januar 2022 og frem til udgangen af 2023 er antallet af fødevarer med Nøglehullet øget med mere end 30 procent
- I dagligvarekæderne, Netto, føtex og Bilka er der mere end 800 varer, der har Nøglehulsmærket
- Der vil komme opskrifter på Salling Groups sociale medier og på hjemmesiderne, hvor der vil være fokus på grønnere retter, inspiration til mere plantebaseret mad og kødfrie dage
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Fremtidens Netto rykker ud i virkeligheden – med start i Himmelev17.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder realiseringen af Nettos nyeste butikskoncept, som skal løfte indkøbsoplevelsen, uanset hvor i landet man besøger en af Nettos 578 butikker.
Salling Group rykker ind i Island i et nyt samarbejde med Hagar16.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forretningsben ser dagens lys i Salling Group, som netop har indgået et strategisk samarbejde med Hagar, Islands største dagligvarekoncern, som fra i dag køber og forhandler flere af Salling Groups varemærker såsom Salling, Salling Princip og Salling Øko.
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

