Fredensborg Kommunes nye hjemmeside sætter mobilbrugerne først
24.1.2023 09:32:30 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Over 70 pct. af brugerne på kommunens hjemmeside bruger i dag deres mobiltelefon som indgang. Derfor har Fredensborg Kommune – som den første i landet – valgt at prioritere mobilbrugernes tilgængelighed til hjemmesiden højest.
”Siden vores første hjemmeside så dagens lys i 1990’erne, har den primært været designet til PC-brugernes behov. Men i takt med at mobiltelefonerne er blevet større, hurtigere og udbredt til stort set alle, vælger flere og flere borgere at bruge deres mobiltelefon som indgang til kommunens digitale ydelser. Og det skal vi naturligvis tage højde for, så kommunen så at sige altid er i borgernes lomme, og derfor også altid tilgængelig”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og suppleres af kommunaldirektøren:
”Den mobilrettede hjemmeside er konkret designet sådan, at man kan nå alle de vigtigste funktioner alene med sin tommelfinger. Tilsvarende er ikonerne og menuerne gjort meget enkle, ligesom søgefunktionen. Samtidig er der lagt et stort arbejde i at gøre hjemmesiden mest mulig tilgængelig for fx svagtseende ved at bruge gennemtestede farver og funktioner”, siger Mads Toftegaard og tilføjer, at det er gjort nemt for brugerne at give feedback til kommunens webmaster, så hjemmesiden altid er opdateret og spørgsmål kan besvares.
Med den nye hjemmeside er en høringsportal også blevet let tilgængelig, ligesom politiske dagsordener og referater nu nemt kan læses via mobilen.
En række kommuner har siden lanceringen bedt om at få vist Fredensborg Kommunes nye løsning, som er udarbejdet i samarbejde med Bleau A/S.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Kommunaldirektør Mads Toftegaard tlf. 72 56 51 36
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt AI-værktøj giver mere nærvær med borgerne10.11.2026 07:30:32 CET | Pressemeddelelse
Medarbejderne i Fredensborg Kommune har på kort tid taget det nye AI-værktøj Dialogstøtte i brug. Det giver medarbejderne bedre mulighed for at koncentrere sig om selve dialogen med borgerne frem for at skrive noter og referater
Mere end 1.200 arter fundet ved stor bioblitz i Nivå Engfjord9.11.2026 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
Odder, flagermus, havørn, isfugl og den kritisk truede europæiske ål var blandt fundene, da Fredensborg Kommune inviterede eksperter og borgere på jagt efter arter i Nivå Engfjord. På bare 24 timer blev der registreret mere end 1.200 forskellige arter
Vil du være nævning eller domsmand?2.11.2026 12:39:49 CET | Pressemeddelelse
Nævninger og domsmænd kaldes under ét for lægdommere og deltager i vidt forskellige straffesager. Du kan nu søge om at blive lægdommer i perioden 2028-2031.
Fredensborg Bylivsforum hædres for at samle kræfterne om byens udvikling28.10.2026 12:26:47 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Bylivsforum blev stiftet i foråret 2026 som et nyt samarbejdsforum i Fredensborg
Erhvervsprisen 2026 går til REMA 1000 i Fredensborg28.10.2026 12:24:59 CET | Pressemeddelelse
Carsten Friborg og REMA 1000 i Fredensborg hædres for at tage del i byen og skabe fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

