Sjællænder vinder 10 millioner kroner i Lotto
22.1.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Årets tredje Lotto-trækning bød på endnu en heldig vinder, der nu er blevet mangemillionær efter at have ramt de syv helt rigtige tal. Den heldige dansker kan derfor nyde morgenkaffen lidt mere denne søndag, og der er med garanti også råd til en basse.
Vinderen bor i en mindre kommune nord for København og spillede med over mobilen. Udover at have vundet den helt store gevinst var der en yderligere gevinst på 116 kroner. Det fulde beløb, som vinderen kan se frem til at få ind på sin konto, er dermed 10.000.116 skattefrie kroner.
Dette var dog ikke aftenens eneste vinder, da der som vanligt også skulle findes to vindere af Millionærgarantien.
Tre nye millionærer lørdag aften
For ligesom hver eneste lørdag aften året rundt skulle der også i går aftes trækkes lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Aftenens to vindere af Millionærgarantien:
- Den første, heldige millionvinder spillede med via sit PLUS-abonnement og er fra det sydlige Amager.
- Den anden vinder købte sin kupon i Spar i Ejstrupholm i Midtjylland og havde yderligere en gevinst på 60 kroner. Den samlede gevinst lyder derfor på 1.000.060 kroner.
”Det er altid dejligt at se så mange vindere af vores lotterier – også selvom vi er vant til det, da der hver evig eneste uge kommer flere, nye millionærer til. Det kan være en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at få millioner af kroner ind på kontoen, og derfor gør vi meget ud af at give specialiseret rådgivning til dem, der er så heldige. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som millionær eller endda multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Lotto, 21. januar
3, 4, 7, 17, 24, 30, 31
Tillægstal Lotto, 21. januar
11
Lotto:
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

