20 mio. kr. til forskning i arvelig epilepsi

Det er en glad professor, som modtog bevillingen på 20 mio. kr.
- Vi er meget beærede og begejstrerede over at modtage den store bevilling fra Lundbeckfonden til vores forskningsprojekt. Bevillingen giver os en unik mulighed for at opbygge et tæt samarbejde mellem forskere og studerende fra både hospitals- og universitetsverdenen. Vores tværfaglige projekt giver håb om ny behandling til patienter med svære former for genetisk betinget epilepsi, siger professor Rikke Steensbjerre Møller.
På tværs af landegrænser og faggrænser
Rikke Steensbjerre Møllers forskning bygger på et stærkt internationalt netværk, og samarbejdet om det pågældende forskningsprojekt sker over landegrænser og faggrænser.
Projektgruppen består af forskere fra Epilepsihospitalet Filadelfia, Københavns Universitet, samt The University of Sydney. De forskellige forskere bidrager hver især med helt unikke kompetencer indenfor epilepsi, genetik, neurofysiologi, stamcelleforskning, musemodeller og farmakologi.
– Ved at arbejde tæt sammen på tværs af specialer, vil vores forskning forhåbentlig føre til en grundlæggende ændring i vores forståelse af de underliggende mekanismer ved genetisk betinget epilepsi, samt forklare hvordan en paradoksal stigning i hæmmende impulser kan forårsage anfald. Desuden vil vores arbejde bane vejen for at finde nye lægemidler, der har til formål at hjælpe patienter med øget GABA-receptor aktivitet i hjernen, siger professor Rikke Stensbjerre Møller.
– Vi ønsker at fremme den helt særlige synergi, der kan opstå, når man samler forskellige forskergrupper og forskerprofiler med forskellig specialviden, kompetencer og data for at finde svar og løsninger på komplekse neurovidenskabelige spørgsmål. Nybrud sker i grænsefladerne mellem forskellige faglige discipliner, og her er der klare synergier i samarbejde med stærke internationale partnere, siger Lars Torup, Scientific programme director i Lundbeckfonden.
Brug af stamcelle og musemodeller
Forskere har for nyligt opdaget, at visse mutationer i GABA-receptoren medfører øget receptorfunktion. I det pågældende studie vil Rikke Steensbjerre Møller og samarbejdspartnere på projektet undersøge, hvordan mutationer, som medfører øget receptorfunktion, giver epilepsi – og søge efter nye lægemidler, der kan bruges i patientbehandlingen.
Det sker ved hjælp af stamcelle- og musemodeller, hvor man undersøger, hvad de pågældende genfejl betyder for hjernecellernes kommunikation, og hvorfor de fører til epilepsi. Man kan fx omprogrammere en patients hudcelle til en hjernecelle, som man kan undersøge i et laboratorie eller undersøge hjerner fra mus med de pågældende genfejl.
Kontakter
Lene LøvschallKommunikationschef
Tlf:2630 0054lenlo@filadelfia.dkBilleder
Information om Filadelfia
55.000 mennesker har epilepsi og over 120.000 mennesker lever med en erhvervet hjerneskade i Danmark. Filadelfia er det nationalt førende højt specialiserede epilepsihospital og specialiserede rehabiliteringscenter for menneske med erhvervet hjerneskade.
Følg pressemeddelelser fra Filadelfia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Filadelfia
Steffen Birk bliver ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia2.10.2025 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud får Steffen Birk som ny sundhedsfaglig direktør. Han kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet
Det tager tid at få has på skolefravær26.9.2025 11:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere børn vil ikke i skole. Specialskolen i Dianalund arbejder med tillid og relationer, når børnene ikke vil afsted om morgenen til skolen.
Podcast og magasiner på flere sprog25.3.2025 13:18:14 CET | Pressemeddelelse
I anledning af den internationale lilla epilepsidag publicerer Specialrådgivning om Epilepsi podcast og magasiner på flere sprog
Filadelfia modtager 2 mio kr. til forskning i genetik5.10.2024 13:42:31 CEST | Pressemeddelelse
Elsass Fonden har doneret godt 2 mio. kr. til forskning inden for cerebral parese og genetik.
Filadelfia har ansat ny direktør1.5.2024 08:17:29 CEST | Pressemeddelelse
Lisbeth Nielsen bliver ny administrerende direktør på Filadelfia. Hun kommer fra en stilling som direktør i Sundhedsdatastyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum