20 mio. kr. til forskning i arvelig epilepsi

Det er en glad professor, som modtog bevillingen på 20 mio. kr. 

- Vi er meget beærede og begejstrerede over at modtage den store bevilling fra Lundbeckfonden til vores forskningsprojekt. Bevillingen giver os en unik mulighed for at opbygge et tæt samarbejde mellem forskere og studerende fra både hospitals- og universitetsverdenen. Vores tværfaglige projekt giver håb om ny behandling til patienter med svære former for genetisk betinget epilepsi, siger professor Rikke Steensbjerre Møller. 

På tværs af landegrænser og faggrænser

Rikke Steensbjerre Møllers forskning bygger på et stærkt internationalt netværk, og samarbejdet om det pågældende forskningsprojekt sker over landegrænser og faggrænser.

Projektgruppen består af forskere fra Epilepsihospitalet Filadelfia, Københavns Universitet, samt The University of Sydney. De forskellige forskere bidrager hver især med helt unikke kompetencer indenfor epilepsi, genetik, neurofysiologi, stamcelleforskning, musemodeller og farmakologi.  

– Ved at arbejde tæt sammen på tværs af specialer, vil vores forskning forhåbentlig føre til en grundlæggende ændring i vores forståelse af de underliggende mekanismer ved genetisk betinget epilepsi, samt forklare hvordan en paradoksal stigning i hæmmende impulser kan forårsage anfald. Desuden vil vores arbejde bane vejen for at finde nye lægemidler, der har til formål at hjælpe patienter med øget GABA-receptor aktivitet i hjernen, siger professor Rikke Stensbjerre Møller.

– Vi ønsker at fremme den helt særlige synergi, der kan opstå, når man samler forskellige forskergrupper og forskerprofiler med forskellig specialviden, kompetencer og data for at finde svar og løsninger på komplekse neurovidenskabelige spørgsmål. Nybrud sker i grænsefladerne mellem forskellige faglige discipliner, og her er der klare synergier i samarbejde med stærke internationale partnere, siger Lars Torup, Scientific programme director i Lundbeckfonden.

Brug af stamcelle og musemodeller

Forskere har for nyligt opdaget, at visse mutationer i GABA-receptoren medfører øget receptorfunktion. I det pågældende studie vil Rikke Steensbjerre Møller og samarbejdspartnere på projektet undersøge, hvordan mutationer, som medfører øget receptorfunktion, giver epilepsi – og søge efter nye lægemidler, der kan bruges i patientbehandlingen.

Det sker ved hjælp af stamcelle- og musemodeller, hvor man undersøger, hvad de pågældende genfejl betyder for hjernecellernes kommunikation, og hvorfor de fører til epilepsi. Man kan fx omprogrammere en patients hudcelle til en hjernecelle, som man kan undersøge i et laboratorie eller undersøge hjerner fra mus med de pågældende genfejl.