Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune som de første i landet få bevis på sundhedsfremme
20.1.2023 11:53:47 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Til og med 15. marts kan virksomheder med adresse i Aabenraa Kommune ansøge om Aabenraa Kommunes sundhedsfremmemærke, som gives til virksomheder, der tager initiativ til at fremme sundhed på arbejdspladsen. Det er første gang, at Aabenraa Kommune uddeler sundhedsfremmemærket, som desuden er det første af sin slags i Danmark.
- Som arbejdsplads har man gode muligheder for at gå forrest i udbredelsen af sundhed, og derfor vil vi gerne opfordre lokale virksomheder til at søge sundhedsfremmemærket og på den måde tydeliggøre indsatsen på sundhedsområdet. Det kan samtidig tjene som en anerkendelse af virksomhedernes italesættelse af medarbejdernes sundhed, siger formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Aabenraa Kommune, Jan Køpke Christensen og fortsætter:
- Jeg ved, at der allerede nu findes mange gode initiativer på arbejdspladserne rundt om i Aabenraa Kommune. Gåture, kostpolitikker eller noget helt tredje som alle er med til at højne sundheden og som samtidig påvirker arbejdsglæden og motivationen hos medarbejderne og nedbringer antallet af sygedage.
På Aabenraa Kommunes hjemmeside findes ansøgningsskemaer til sundhedsfremmemærket, lige som der også er en liste med kriterier for at kunne søge mærket.
Virksomheder geografisk beliggende i Aabenraa Kommune samt offentlige institutioner beliggende i Aabenraa Kommune kan søge om mærket, mens Aabenraa Kommune som organisation samlet kan ansøge om mærket.
- Jeg håber, at mange af kommunens virksomheder vil søge om mærket, så vi i fællesskab kan få sundhed på dagsordenen på arbejdspladsen. Den fysiske og mentale sundhed er vigtig for os alle, og den er især vigtig som en integreret og naturlig del af hverdagen på arbejdspladsen. Det er vigtigt at sige, at både små og store virksomheder med små og store sundhedsinitiativer kan komme i betragtning til mærket, siger Jan Køpke Christensen.
Læs mere om Aabenraa Kommunes sundhedsfremmemærke på
https://www.aabenraa.dk/erhverv/lokale-maerkeordninger/sundhedsfremmemaerket-2023/
Kontakter
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Jan Køpke Christensen, tlf.: 40 78 79 13; e-mail: jkch@aabenraa.dk
Sundhedschef Aabenraa Kommune, Michael Metzsch, tlf.: 73 76 78 20; e-mail: mme@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

