Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor for borgerne i Nørre Alslev
Alle borgere i Guldborgsund Kommune skal have nem adgang til deres borgmester. Det mener Simon Hansen, der cirka én gang om måneden holder åbent kontor rundt om i kommunens byer.
Simon Hansen har tidligere haft åbent kontor i Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing, og nu er turen kommet til Nørre Alslev.
Tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30 sidder han klar til at møde borgerne, og det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev.
”Selvom jeg møder mange mennesker gennem mit virke, så skal der være plads til den helt frie og åbne dialog, der kommer, når man mødes uden en fast dagsorden. Det er givende for mig, og det er også min oplevelse, at borgerne er glade for initiativet,” siger Simon Hansen.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros. Han håber derfor, at alle, der har en god idé eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund, møder op til en uformel snak.
”Mange borgere ved ikke lige, hvordan man kontakter lokalpolitikerne, og det er måske lidt uvant for folk at tage fat i os. Jeg vil gerne gøre det nemmere for borgerne at være i kontakt med deres borgmester, og derfor rykker jeg kontoret ud af rådhuset og ud til byerne. Intet er for småt eller for stort, og jeg glæder mig til at høre, hvad borgerne tænker om livet i Nørre Alslev og byens udvikling,” siger Simon Hansen.
Udover at holde åbent kontor for borgerne, bruger Simon Hansen også dagen på et virksomhedsbesøg, ligesom han skal besøge elever og medarbejdere på Nørre Alslev Skole. Han slutter dagen af sammen med spejderne.
Praktisk info om åbent kontor:
Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor i Nørre Alslev tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30. Det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev. Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgere tager nyt biblioteks-koncept til sig4.10.2024 12:35:56 CEST | Pressemeddelelse
Kort tid efter et brugermøde på biblioteket i Nørre Alslev gjorde Linda Groesmeyer brug af muligheden for at ¨booke sit bibliotek¨ og inviterede til broderi-arrangement.
Nyt projekt skal styrke børns bevægelse og fællesskab4.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune ønsker at lancere et nyt projekt, Sportstasken, der fra 2025 vil sikre, at alle børn i kommunens dagtilbud og samtlige privat- og folkeskoler får adgang til foreningsbaserede bevægelsesaktiviteter og fællesskaber gennem deres opvækst og skolegang. Projektet, som er inspireret af et lignende og aktuelt koncept i Guldborgsund, Dannelsesrygsækken, skal fremme fysisk aktivitet, social trivsel og mental sundhed for børn og unge på tværs af kommunen.
Lydvandring på Sydspidsen: kunstprojekt udvalgt3.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem et Open Call – en åben ansøgningsrunde – har Guldborgsund Kommune søgt en kunstner eller en kunstnergruppe til at udvikle en kunstnerisk lydvandring på Sydfalster samt et dertilhørende læringsforløb. Bedømmelsesudvalget har nu udpeget et vinderprojekt, som Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har godkendt.
Byrådet i Guldborgsund Kommune prioriterer børn og unge i nyt budget2.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samlet byråd i Guldborgsund Kommune står bag en ny budgetaftale. Her skal store investeringer på børn, skole og ungeområdet give alle børn og unge bedre muligheder for læring, trivsel og videre uddannelse. Desuden har parterne også besluttet at sætte ekstra fart på arbejdet med at tiltrække flere virksomheder og borgere til kommunen.
Ny lokalplan for Nykøbing skal fremtidssikre bymidten og give mulighed for flere boliger30.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune tager nu de første skridt mod en ny lokalplan for Nykøbing Falster bymidte, der skal gøre det lettere at omdanne nogle af byens tidligere butikker til andre formål for eksempel boliger. Det skal sikre en fortsat levende bymidte og tiltrække nye investeringer til området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum