HusCompagniet oplever stor interesse for udstykning i Greve

Få skræddersyet et nyt og energivenligt hus i Greve
Med den nye udstykning ved Tværhøjgaard er det nu muligt at få opfyldt sin husbyggerdrøm i Greve. Købere kan få skræddersyet deres nye, energivenlige hus, som de ønsker, af HusCompagniets tegnestue - både hvad angår arkitektur, plantegning og energivenlige løsninger.
Der er fjernvarme i området, men det er også muligt at vælge f.eks. jordvarme i kombination med solceller.
Med allerede 240 på interesselisten mærker HusCompagniet stor efterspørgsel. Det kommer ikke bag på Søren Ravn, afdelingsdirektør og ansvarlig for projektudvikling i HusCompagniet Sjælland.
“Vi forstår det godt. Greve er en attraktiv by, og udstykningen har en god beliggenhed,” siger han.
“Samtidig har der ikke være byggegrunde til salg i Greve i flere år, og det kan vi godt mærke. Der er stor efterspørgsel,” tilføjer han.
Danske Bank og Nybolig vil også være til stede
Til premieren den 29. januar kl. 11-13 vil der være salgspavillion og kaffevogn ved udstykningen på Skovbo Allé. Besøgende kan møde HusCompagniets byggerådgivere, der kan vejlede om valg af byggegrund og opførsel af hus - og Danske Bank og Nybolig v/Mariann Trolledal vil også være til stede.
Byggegrundenes størrelse starter på 700 kvm, og prisen starter ved 2.395.000 kr. Udstykningen er et samarbejde mellem HusCompagniet og Casa Nord. Der vil blive bygget en 18 meter høj støjvold på udstykningen mod Køge Bugt Motorvej.
God beliggenhed for pendlere og børnefamilier
Udstykningen er ideelt placeret for børnefamilier med kun få minutter til daginstitution, skole og dagligvareindkøb. Der er heller ikke langt til hverken Greve centrum eller Greve Strand.
Ligeledes er det tæt på naturområdet Hedeland, hvor der er smuk og afvekslende natur og terrængående gå-, cykel, ride- og motionsstier. Samtidig er udstykningen tæt på Greve Idrætscenter.
Med Greve Station indenfor kort afstand er området ligeledes optimalt for pendlere, da det er nemt at komme med S-tog mod København samt en lang række buslinjer. Tilkørslen til motorvej er ligeledes inden for få minutters afstand.
Nøgleord
Kontakter
Søren Ravn, afdelingsdirektør og ansvarlig for projektudvikling i HusCompagniet Sjælland, srv@huscompagniet.dk / 51 15 64 14
Billeder
Links
Information om HusCompagniet A/S
HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger individuelle huse med udgangspunkt i vores kunders ønsker til arkitektur, materialer, planløsning og energivenlige løsninger.
Alle huse fra HusCompagniet har som standard energimærke A (A2015), hvilket sikrer lave driftsomkostninger. Hvis man derudover gerne vil have, at huset opnår lavenergimærket (A2020), kan man tilvælge flere energivenlige løsninger. Det er f.eks. solceller og jordvarme eller luft til vand varmepumpe.
I HusCompagniet arbejder vi hele tiden målrettet på at reducere CO2 i den måde, vi bygger huse på. Vi optimerer konstant og introducerer nye og innovative CO2-reducerede materialer.
Vi har sat ambitiøse klimamål, eksempelvis vil vi i 2030 reducere CO2-aftrykket fra materialerne gennem hele husets livscyklus med 70% sammenlignet med 2019.
Læs alle vores klimamål her.
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Esbjerg11.6.2025 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. juni åbner HusCompagniet dørene til et nyt udstillingshus på Stinne Danielsens Vej 54 i Esbjerg V. Her kan kommende nybyggere og boliginteresserede i det vestjyske opleve et moderne parcelhus på 177 m², hvor nogle af tidens mest efterspurgte løsninger inden for nybyggeri er samlet i én bolig – med fokus på både planløsning, funktionalitet, æstetik og indretning.
HusCompagniet og Naboskaber inviterer til drageworkshop, bålhygge og åbent hus i Taphede10.6.2025 14:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Viborgs nye bydel Taphede summer af liv. Søndag den 22. juni inviterer HusCompagniet og foreningen Naboskaber til en hyggelig dag i fællesskabets tegn – med både dragebyggeri, bålhygge og åbent hus i rækkehusene og på byggegrunde for dem, der drømmer om at blive en del af det spirende nabolag i Taphede Bakke.
HusCompagniet åbner ny, inspirerende udstillingsby i Svenstrup27.5.2025 10:12:17 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere og boliginteresserede i Nordjylland kan glæde sig til en festlig pinse med masser af inspirerende oplevelser for hele familien. HusCompagniet åbner nemlig dørene til fire forskellige og gennemførte bud på nybyggede huse i deres nye udstillingsby på Sigynbakken i Svenstrup. Åbningsweekenden finder sted den 7.–9. juni.
HusCompagniet deltager i indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet med eksempelbyggeriet Villa122.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enfamiliehus med et lavt CO2-aftryk, der både er kommercielt og skalerbart. Nordens største husbygger deltager nu i arbejdet med at udvikle boliger med et markant lavere klimaaftryk. Det kan få stor betydning for udviklingen af villabyggeriet i de kommende år.
Velkomn og HusCompagniet fortsætter samarbejdet i nyt, stort boligprojekt13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Velkomn indgår samarbejde med HusCompagniet om at opføre 190 række- og dobbelthuse i Ringsted. Det er parternes andet store projekt sammen, og flere kan være på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum