Danske Sygeplejersker er kåret til Årets Optimist 2022
Der var enorme klapsalver fra en fyldt sal, da Årets Optimister samledes på scenen til sidst.
Det er sjette gang, at de mest optimistiske danskere hyldes og det var en stolt initiativtager til Award Showet, Henrik Mathiasen, der efterfølgende udtalte sig om Award Showet for Årets Optimister:
”Jeg er så rørt. Vi har mere brug for optimisme end nogensinde før. Jeg er så taknemmelig over, at vi kan samle så mange mennesker og hylde disse inspirerende danskere og deres enestående historier. Det giver mig endnu mere tro på fremtiden. Danskerne er et unikt folkefærd og vi kan SÅ meget, når vi står sammen”.
Prisvinderne ved Årets Optimister 2022:
- Årets Optimist: De Danske Sygeplejersker
- Æresprisen: EM 92-Holdet
- Børn & Unge: Sisse Fisker/SMIL-fonden
- Kulturprisen: Jan Linnebjerg
- Erhvervsprisen: Claus Meyer
- Sportsprisen: Kvindelandsholdet i curling
- Publikumsprisen: Anders Lund Madsen
- Inspirationsprisen: Sonja Christensen
Henrik Mathiasen fortsætter:
”Slår vi optimisme op i ordbogen står der: ”indstilling der er præget af tro på en positiv udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed”.
Det har altså intet med ja-hat eller jubeloptimisme at gøre. Det er en attityde til livet. En tro på, at vi kan komme et bedre sted hen, når modgangen sætte rind. Det er dette vi hylder denne aften. Og når så mange mennesker rejser sig og giver stående ovationer til de udvalgte optimister – så bliver jeg altså rørt”.
Billeder fra Award Showet med diverse Årets Optimister kan frit hentes på følgende link fra søndag formiddag:
https://optimisten.dk/aarets-optimister/presse/#2022
Henrik Mathiasen står i spidsen for Optimist-komiteen, der tæller Ole Henriksen, Camilla Andersen, Kenneth Plummer, Anders Bircow og Dalia Mathiasen. Om Award Showet udtaler Henrik Mathiasen:
”Det er lettere at være optimistisk, når alt går godt. Det er nemmere at være kaptajn på et blikstille hav. De sande optimister viser sig i modgang. Her fortjener vores Optimister en hyldest”.
Om Award Showet for Årets Optimister
Award Showets overordnede mål er at inspirere danskerne til mere optimisme. Dette gøres ved at fortælle historierne fra nogle inspirerende mennesker. Fællesnævneren blandt Årets Optimister er, at de har trodset modgang (eller inspireret andre til at trodse modgangen) gennem et optimistisk livssyn.
De overordnede vindere indtil videre:
2016 – Kasper Schmeichel
2017 – Søs Egelind.
2018 – Ole Henriksen
2019 – Bodil Jørgensen
2021 – Poul Nyrup Rasmussen
2022 – De Danske Sygeplejersker
Årets Optimister 2023 bliver kåret på Docken lørdag den 20. januar 2024. Læs mere om Årets Optimister her: https://optimisten.dk/aarets-optimister/
Om Henrik Mathiasen
Henrik Mathiasen er foredragsholder, bestseller forfatter og stifter af award Showet for Årets Optimister. Han er erklæret optimist og har gennem en årrække inspireret en perlerække af danske og internationale virksomheder i optimismens mentale værktøjer. Henrik Mathiasen er forfatter til 5 bøger heraf 3 bestsellere.
Kontakter
Henrik Mathiasen
Tlf:2182 6263hm@optimisten.dkLinks
Information om Optimisten ApS
Følg pressemeddelelser fra Optimisten ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Optimisten ApS
Presseinvitation: Årets Optimister 202213.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressen er velkommen, når ’Årets Optimister 2022’ kåres ved en stor prisuddeling på Docken, Østerbro lørdag den 21. januar 2023
Poul Nyrup Rasmussen er kåret til Årets Optimist 202123.4.2022 22:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Poul Nyrup Rasmussen blev lørdag kåret som Årets Optimist 2021 ved Danmarks mest optimistiske Award Show, der hylder de danskere, som trodser modgang på inspirerende vis.
Presseinvitation: Årets Optimister 202119.4.2022 08:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er velkommen, når ’Årets Optimister 2021’ kåres ved en stor prisuddeling i Docken lørdag den 23. april 2022