2500 gange om året koster det en afgift til bilejere: Nemt at undgå
19.1.2023 07:41:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

De fleste bilejere i København har oplevet at køre rundt og lede efter en parkeringsplads i noget, der føles som en uendelighed.
I takt med at frustrationen stiger, bliver fristelsen ofte stor, når den eneste ledige parkeringsbås er reserveret til elbiler, og man selv kører i en benzin- eller dieselbil.
Det scenarie er noget, der giver parkeringsvagter i hovedstaden anledning til at bruge blokken, og alene i 2022 løb det op i næsten 2500 parkeringsafgifter for at parkere uretmæssigt på parkeringspladser reserveret til elbiler.
Det viser en oversigt, som Københavns Kommune har udleveret til Gjensidige.
Men selvom det for mange bilejere kan virke som den eneste løsning for at kunne parkere sin bil, så har det en række negative følgevirkninger for ejere af elbiler og den grønne omstilling, lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
“Når man optager en parkeringsplads til elbiler, så blokerer man samtidig for, at de kan lade deres bil op. Det kan sammenlignes med, at elbiler parkerede foran alle standere på benzintanke, så man ikke kunne fylde benzin på. Det er en afgift, der er dum at få som bilejer da den er utroligt nem at undgå, fordi reglerne er meget klare,” siger han.
Antallet af bøder for ulovlige parkeringer har ligget på et nogenlunde stabilt højt niveau de senere år, men efter det i 2022 politisk blev besluttet at omdanne 4.100 almindelige p-pladser til p-pladser til elbiler frem mod 2026, vil udfordringerne formentlig kun blive større. Og ved at parkere på de reserverede pladser er man uforvarende også med til at blokere for den grønne omstilling.
Derfor håber Henrik Sagild, at der allerede nu kommer en større forståelse for indretningen hos bilejerne.
“En rig adgang til både parkering og opladning er helt afgørende for, at mange vælger at skifte til elbil, hvilket både er en vigtig del af den grønne omstilling, men også for noget så simpelt som en bedre luftkvalitet for byens mange borgere. Selvom det kan være frustrerende at lede efter en parkeringsplads, så kommer vi nemmest i mål, hvis vi allesammen bidrager.”
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

