’Quiz mig i øret’ – musikquiz om Melodi Grand Prix
18.1.2023 12:19:53 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Næstved Bibliotek lægger for en aften scene til en særlig Grand Prix-udgave af den yderst populære musikquiz ’Quiz Mig i øret’, der hver måned samler mange musikfans til dyst på spillestedet Stars i Vordingborg.
Jacob Duvier er den alvidende quizmaster, og gennem spørgsmål og lydbidder vil han teste Næstved-niveauet i viden om Melodi Grand Prix.
Vi lover, at både almindeligt musikinteresserede og hardcore musiknørder vil føle sig hjemme. Tag derfor familie og venner under armen og stil op som hold på Næstved Bibliotek.
Quiz med succes
Quiz Mig i Øret har kørt med succes på spillestedet Stars i Vordingborg de senere år. Vil du opleve, hvad konceptet går ud på, er her en gylden mulighed, når quizzen ekstra-ordinært og for en enkelt aften gæster Næstved i anledning af det kommende Melodi Grand Prix.
Jacob Duvier er musiknørd med stort M og erfaren quizmaster fra de mange aftener med dyst i musikviden på Stars. Hans musiksmag er utrolig alsidig, både hvad angår genrer og perioder. Alle kan derfor være med - uanset om du er garvet i at deltage i musikquiz eller aldrig har prøvet det før.
Musik-arrangementet finder sted tirsdag den 7. februar kl. 19.00-21.00 På Næstved Biblioteks Store Scene. Det er gratis at deltage, og du skal ikke melde dig til – bare mød op.
Der er givet tilladelse til redaktionel brug af vedhæftede billede
Kontakter
Martin Rosvang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterær gåtur i skoven7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af vandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Herlufsholmskoven. Det foregår onsdag den 28. oktober kl. 15.30-17.00.
Tag baby med til bogklub på Næstved Bibliotek5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 21. oktober kl. 10:30-13:00 inviterer Næstved Bibliotek og Mødrehjælpen Næstved til et par hyggelige timer med tips og tricks til dit barns første læsning. Her har baby også mulighed for at prøve bibliotekets nye sansehule, hvor der venter en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
Vær med til at vælge årets danske roman2.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til DR Romanklub, hvor deltagerne sammen med læsere fra hele landet kårer årets bedste danske roman. Vi mødes seks gange fra december til maj med start mandag den 7. december kl. 19.00-20.30.
1.000 års konspirationsteorier1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyk ned i sammensværgelser, hemmelige sekter og fake news når historiker, journalist og forfatter Ole Retsbo fortæller om konspirationsteorier gennem tiden. Det sker på Næstved Bibliotek torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00.
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
