Fagbevægelsen: Statsministeren bygger et fint hus på et forkert fundament
Der er mange gode og rigtige ambitioner i det, statsminister Mette Frederiksen har præsenteret som SVM-regeringens fokuspunkter i den kommende tid.
”Jeg er meget glad for, at statsministeren har et stærkt fokus på krisen i vores sundhedsvæsen, flere penge til velfærd og psykiatri og en ny inflationspakke til dem, der har mest brug for den. For bare at nævne nogle af emnerne. Det er også godt, at den grønne omstilling fylder meget, ikke mindst med fokus på at skaffe flere faglærte,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Mette Frederiksen sagde blandt andet fra talerstolen, at der skal gøres meget mere for at rekruttere og fastholde medarbejdere i sundhedsvæsenet, og at der skal være bedre muligheder for at gå fra deltid til fuldtid.
”Det er præcis nogle af de ting, der er brug for for at komme krisen i sundhedsvæsenet i møde. Vi skal have en national handlingsplan for sundhedsvæsenet, og det håber jeg, at regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om så hurtigt som muligt,” siger Lizette Risgaard.
Helt forkert at finansiere med helligdag
Men rosen til regeringens planer ophører desværre, når det kommer til finansieringen. En samlet fagbevægelse fordømmer planerne om at tage en fridag, tillæg eller lignende fra lønmodtagerne – rettigheder, de har betalt for i overenskomstforhandlingerne.
Og specielt, når regeringen vil afskaffe store bededag og i samme sætning understreger, at man også vil gennemføre omfattende skattelettelser, som statsministeren gjorde fra talerstolen.
”Forklaringen på, at man vil tage en helligdag fra lønmodtagerne og dermed lave et overgreb af historiske dimensioner på den danske model, er, at vi skal have råd til et bedre forsvar. Men det klinger godt nok hult, når man med den anden hånd vil lette skatten – ikke mindst for dem, der tjener mest. Det er jo helt forrykt,” siger Lizette Risgaard.
Af samme grund har fagbevægelsen i dag opfordret til, at der skal gennemføres en folkeafstemning om store bededag, ligesom der er sat gang i en underskriftsindsamling på www.bevarstorebededag.dk, hvor alle kan give deres utilfredshed med planerne til kende.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
Danskerne: Valget den 18. november bliver et velfærdsvalg3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den helt borgernære velfærd fylder meget for danskerne, der snart skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
FH: Ros til finanslov, der leverer tiltrængt løft af velfærden23.10.2025 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for næste år giver et velfærdsløft og en økonomisk gevinst til seniorer, der kan og vil arbejde i længere tid. Men der er ingen løsninger til dem, der bliver nedslidte på arbejdsmarkedet.
FH: Vismændene påpeger helt afgørende uretfærdighed21.10.2025 12:09:46 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd slår fast, at der er stor forskel på antal leveår på tværs af ufaglærte og akademikere. Det understreger, at der er behov for gode løsninger for lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv, når pensionsalderen stiger, understreger Morten Skov Christiansen.
Teknisk udstyr doneres til erhvervsskoler efter brug på EuroSkills Herning 20255.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Dansk Arbejdsgiverforening & Fagbevægelsens Hovedorganisation
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
