Jette Brostrup Jensen fra Vemmelev Skole er nomineret til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer
Gode relationer, evne til at favne alle elever og fokus på prøven i idræt. Det er nogle af de ting, der bliver fremhævet i indstillingerne omJette Brostrup Jensen, der har været idrætslærer på Vemmelev Skole i Slagelse Kommune i 23 år.
I en af indstillingerne står der: ”Hun går foran og formår at differentiere sin undervisning, så både idrætsvante og idrætsuvante elever udvikler sig idrætsfagligt. Hun favner alle elever og udvikler dem.”
Det var en tydeligt glad og berørt Jette Brostrup Jensen, vi havde i telefonen, da vi talte med hende, og fortalte om uddragene fra indstillingerne.
”Jeg føler mig enormt beæret og ydmyg over, at jeg er indstillet. For som jeg sagde til min mand, så gør jeg jo bare mit arbejde. Men jeg er meget glad og stolt over at være indstillet, også når jeg har en del yngre og dygtige kollegaer, som også gør det supergodt,” lyder det fra idrætslæreren fra Slagelse.
Idræt er ikke bare idræt
Jette Brostrup Jensener en af de mere rutinerede idrætslærer, men selv med over tyve års erfaring, så blev der en lille pause, da vi spurgte hende om, hvorfor hun selv troede, at hun var blevet indstillet.
”For mig er idræt ikke bare idræt med boldspil og kolbøtter. Det er et fag, der kan så meget mere. Jeg ved, at jeg er engageret og lægger masser af energi i min undervisning, men det giver så meget tilbage. For mig er det vigtigt at have snakke i omklædningsrummet med udskolingspigerne, og her har vi både de sjove, men også mere alvorlige snakke. De snakke, synes jeg, er betydningsfulde i forhold til relationen. Og så selvom jeg er en ældre kvinde, så er jeg med i undervisningen og er ikke bange for at udfordre drengene i en planke. Jeg vægter relationen rigtig højt, for så kan jeg mærke, at eleverne trives bedre,” siger hun.
Relationen er vigtig
I indstillingerne til Jette Brostrup Jensen står der bl.a. ”Hun giver os motivation til at fortsætte, når tingene er svære” og ”Hun hjælper altid og forstår sig på os elever”. For den 59-årige idrætslærer er relationen til eleverne nemlig med til at skabe gode resultater på flere parametre, og så handler det ikke om at være den bedste.
”I mine mange år som idrætslærer, har jeg altid forsøgt at sige ja til alt ud over almindelig idræt. Jeg oplever, at når mine elever trives og har en god relation og et fællesskab, så styrker det sammenholdet både mellem mig og eleverne, men også mellem eleverne selv,” siger Jette Brostrup Jensenog tilføjer:
”Jeg oplever, at når mine bogligt svage elever får lov at udfolde sig, og når vi giver dem plads, så opnår de succes, og det får hårene på mine arme til at rejse sig. For det handler ikke bare om at være den bedste.Men om succesoplevelser. Når mine elever får succes, så har jeg gjort mit arbejde rigtigt. For mig er relationen næsten alt afgørende. For vi kommer længere med eleverne, når vi har en god relation.”
Foregangskvinde og idræt- og bevægelseskoordinator
I 2015 blev idrætsfaget anerkendt som et prøvefag som dansk og matematik, hvilket for mange idrætslærere blev et anerkendende klap på skulderen. For som idrætslærer gennem 23 år, så har Jette Brostrup Jensenkæmpet for at idræt ikke bare blev fag, der skulle passe ind.
”Der kom et andet fokus på idræt som fag, og en anerkendelse af, at idræt ikke bare er rundbold eller fodbold i to lektioner. Idrætten fik et fortjent løft, og elevernes trivsel og sundhed blev prioriteret,” siger Jette Brostrup Jensen.
I en af indstillingerne står der, at Jette er foregangskvinde og koordinator for den skemalagte fælles forberedelse, og det blev vi nysgerrige på, hvad havde af betydning. Og som Jette dertil siger, så handler det ikke om titlen som idræt- og bevægelseskoordinator. Men så meget mere.
”For mig er det så vigtigt, at vi nu har idrætsteams, hvor vi mødes fra alle årgangene og planlægger og skemalægger idrætten for eleverne. Vi drøfter stort og småt, og jeg er sikker på, at med denne prioritering, også i forhold til idræt som prøvefag, så oplever eleverne en rød tråd. Det er en fantastisk følelse. Tidligere blev det latterliggjort, at man skulle prioritere idræt som andre store fag som matematik og dansk, men man har heldigvis forstået, at idræt ikke bare er at sparke til en bold og slå en kolbøtte. Det er et fag, hvor eleverne får nogle kompetencer ud over de kropslige kompetencer, og det gør mig så glad,” lyder det fra finalisten fra Slagelse.
Gennem 23 år har Jette Brostrup Jensen haft sine elever ud til diverse sportsaktiviteter og sørger hele tiden for, at de kommer ud og prøver nye idrætsgrene og møder foreningerne. Men noget af det bedste hun har oplevet, er til prøveeksamen.
”De oplevelser, der berør mig mest, er når jeg til eksamen i idræt kan uddele et 12-tal til en elev, hvor jeg ved, at de har knoklet og knoklet og knoklet, og de så til eksamen får vist, at de godt kan, hvis de tror på dem selv. Så ved jeg, at jeg har verdens bedste job”.
Fakta
NAVN: Jette Brostrup Jensen
ALDER: 59 år
SKOLE: Vemmelev Skole (23 år)
FAG: Idræt- og dansklærer
Om prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer
Med prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer sætter Skole OL, DIF og Dansk Skoleidræt fokus på idrætsfaget. Et fag der bygger bro mellem teori og praksis, og et fag hvor elevernes trivsel og mentale sundhed sættes i centrum.
Der venter vinderen af prisen 25.000 kroner til idrætsudstyr sponsoreret af A-Sport og kurser fra Dansk Skoleidræt til alle skolens idrætslærer til en værdi af 7.500 kroner. Og en kæmpe hyldest ude på skolen sammen med alle lærer og elever.
I efteråret har elever, forældre, lærere og ledere indstillet idrætslærere til titlen som Danmarks Sejeste Idrætslærer. Det er blevet til knap 400 indstillinger fordelt i hele landet, og tre kandidater fra Sønderborg, Slagelse og Greve er nu udvalgt som finalister til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer.
Yderligere information:
Janni Thrane, projektleder Skole OL: janni@skoleol.dk eller +45 28 86 84 02
Siska Bengtsson, kommunikationskonsulent Skole OL: siska@skoleol.dk eller +45 20 94 41 49
Nøgleord
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt foreningssamarbejde på Frederiksberg: Lokale foreninger skal løfte børne- og ungeidrætten i Danmark27.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og på Frederiksberg skal FRBdans, Frederiksberg Floorball Club og Gymnastikforeningen ODK samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.
57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien26.7.2024 15:11:49 CEST | Pressemeddelelse
Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25 trænere og ledere.
Solbjørk Minke Anderson er ude af OL25.7.2024 16:53:38 CEST | Pressemeddelelse
Solbjørk Minke Anderson skulle have været en del af det danske OL-hold ved kvindernes linjeløb, men en ulykke har desværre kostet hende deltagelsen.
Længdespringer Emilie Aaen får debut ved PL i Paris25.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Emilie Gulbrant Aaen har på under to år kæmpet sig op i para-atletikkens top. Nu får hun debut på den største scene, når hun skal konkurrere i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.
Holger Rune melder afbud til OL24.7.2024 20:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Det danske OL-hold bliver uden Holger Rune. En håndledsskade betyder, at han må melde afbud til OL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum