Det Kongelige Teater præsenterer Verdis Aida
17.1.2023 08:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Til foråret vender Verdis Aida tilbage til Operaen, for første gang siden den som den første opera indviede Store Scene ved Operaens åbning i 2005. Aida er indbegrebet af italiensk opera og rummer nogle af Verdis mest populære melodier. Operaen med den berømte triumfmarch er både et storslået og intimt værk om kærlighed i krigens skygge.
Den Kongelige Opera har gennem de seneste sæsoner præsenteret en række Verdioperaer i nye iscenesættelser, og nu er turen kommet til hans ikoniske og berømte værk, Aida. I denne nye opsætning synges operaen af et stort, internationalt ensemble og solister fra den Kongelige Opera.
Titelrollen som Aida synges af Miriam Clark og Anna Nechaeva, hendes rival Amneris synges alternerende af Raehann Bryce-Davis og Nora Sourouzian og genstanden for begges kærlighed, Radames, synes af Samuele Simoncini og Hovhannes Ayvazyan. Herudover medvirker Musa Ngqungwana, Jens Søndergaard, Sir Willard White, Jacques-Greg Belobo,Byung Gil Kim, Kyungil Ko, Gisela Stille og Cecilia Hjortsberg m.fl.
Med Verdi i blodet
Paolo Carignani, Det Kongelige Kapels 1. gæstedirigent, er ekspert indenfor den italienske operatradition. Den italienske dirigent dirigerer i denne sæson også Aida på The Metropolitan Opera, så de mange musikalske højdepunkter i Verdis opera som triumfmarchen og den berømte tenorarie Celeste Aida er i de bedste hænder.
Om Aida
Et tidligere overdådigt og dekadent palads, der er blevet ødelagt af korruption og statens forfald, er nu hovedkvarter for et krigsførende og undertrykkende regime. Her lider krigsfangen Aida i det fremmede fangenskab, som et af krigens mange utilsigtede ofre. Hun forelsker sig i officeren Radames, der tjener fjendens hær, og gennem sangen synger hun lyset frem i Verdis skæbnefortælling om krig, undertrykkelse og kærlighed.
Som mange af Verdis operaer har Aida både en politisk og en personig fortælling. Annabel Arden sætter i sin iscenesættelse fokus på den personlige historie om den tilfangetagne Aida, der forelsker sig i sin fjende.
Læs mere om Aida HER
Pressekontakt
Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50
FAKTA OM AIDA:
Medvirkende
Aida: Miriam Clark / Anna Nechaeva
Amneris: Raehann Bryce-Davis / Nora Sourouzian
Radames: Samuele Simoncini / Hovhannes Ayvazyan
Amonasro: Musa Ngqungwana / Jens Søndergaard
Ramfis: Daniel Giulianini / Kyungil Ko
Il Re, Amneris’ far: Sir Willard White / Jacques-Greg Belobo
Tempelsangerinde: Gisela Stille / Cecilia Hjortsberg
Bud: Lukas Noerbel / Sungwon Park
Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel
Holdet bag
Iscenesættelse: Annabel Arden
Dirigent: Paolo Carignani
Assisterende dirigent: Thomas Bagwell
Scenografi: Merle Hensel
Kostumedesign: Christina Cunningham
Koreografi: Theo Clinkard
Lysdesign: Lee Curran
Videodesign: Will Duke
Øvrige fakta
Scene: Det Kongelige Teater | Operaen, Store Scene.
Forestillingslængde: 2 time(r) og 55 minutter inkl. en pause.
Sprog: Der bliver sunget på italiensk med danske overtekster.
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Nyt samarbejde bringer den klassiske scenekunst ind i den almene sektor23.4.2026 07:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater er i et nyt samarbejde med Almene Kunstklubber og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter rykket ud af sine historiske rammer og direkte ind midt i Folehaven i Valby.
PÅMINDELSE: Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard21.4.2026 11:51:50 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
Stærke klassikere, nye fortællinger og verdenspremierer – ny sæson på Det Kongelige Teater20.4.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag offentliggøres den nye sæson 2026/2027 med opera, ballet, skuespil, musical og koncerter.
Teaterikonet Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer Poppeas kroning14.4.2026 11:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Christoph Marthaler er en af de mest unikke og banebrydende instruktører inden for moderne europæisk teater. I Poppeas kroning genfortæller han et blodigt kapitel i Roms historie som et benhårdt, aktuelt intrigespil i en fascistisk højborg.
World Premiere at the Royal Danish Theatre9.4.2026 12:00:00 CEST | Press release
Star choreographer Akram Khan creates his first full-length ballet for the Royal Danish Ballet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


