Færre og færre lønmodtagere deltager i voksen- og efteruddannelse
![](/data/images/00832/215cb01c-92b4-451c-b616-0de4717b0657-w_720.jpg)
UDDANNELSE
I 2010 deltog cirka 26 procent af de faglærte og 25 procent af de ufaglærte i offentlige videre- og efteruddannelseskurser (VEU). I 2021 var det kun henholdsvis 12 procent og 14 procent. Deltagelsen falder også, når man medtæller efteruddannelse i privat regi.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Eurostat.
”Den negative udvikling sker på trods af et stigende behov for at opkvalificere og efteruddanne lønmodtagerne. Der er nemlig et øget kompetencebehov på arbejdsmarkedet, og det vil uden tvivl fortsætte,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi mener helt bestemt, at der er et stort uforløst potentiale her. I 2030 kommer vi til at mangle cirka 100.000 faglærte, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder. Derfor er det spildt, at man ikke formår at udnytte muligheden for opkvalificering og efteruddannelse i større grad, end vi ser,” siger Lars Andersen.
Både for ufaglærte og faglærte er det især brugen af erhvervsrettede kurser, der er faldet siden 2009. Tallene viser, at mindre end hver tiende deltog i mindst ét erhvervsrettet offentligt VEU-tilbud i 2021.
Samtlige brancher oplever fald
Den faldende deltagelse i erhvervsrettet videre- og efteruddannelser gør sig gældende for samtlige brancher.
Faldet er særligt stort inden for ”industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”, hvor deltagelsen er faldet med cirka 17 procentpoint i perioden 2009 til 2021.
Inden for ”bygge og anlæg” og ”handel og transport” er faldet ligeledes stort.
”Vi ved, at manglende motivation fra både medarbejderne og virksomhederne er en barriere for efteruddannelse. Mange virksomheder siger ligefrem, at de ikke ser et behov for det. Det er paradoksalt, når man hører virksomhederne ofte skrige på mere kvalificeret arbejdskraft,” siger Lars Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Deltagelsen i offentlig videre- og efteruddannelse (VEU) er faldet blandt ufaglærte og faglærte lønmodtagere. I 2010 deltog omkring hver fjerde ufaglærte eller faglærte lønmodtager i offentlig VEU. De seneste tal fra 2021 viser, at deltagelsen per år er faldet til omkring det halve.
- Det er især brugen af erhvervsrettede kurser, der er faldet. Faldet er bredt funderet på tværs af brancher.
- Faglærtes brug af videregående VEU er dog steget hen over perioden, selvom niveauet fortsat er lavt. I 2009 deltog 1,2 procent af de faglærte lønmodtagere i videregående VEU. I 2021 var det tal steget til 2,3 procent.
- Tal fra Eurostat viser, at deltagelsen også er faldet blandt ufaglærte og faglærte, når man anvender en bredere definition på efteruddannelsesaktiviteten end de offentlige kurser.
Overblik: Udviklingen i deltagelsen i offentlig VEU
Figuren viser andelen af lønmodtagere mellem 30 og 50 år, som har deltaget i et offentligt VEU-kursus i løbet af året.
År |
Ufaglærte |
Faglærte |
2009 |
24,3 procent |
24,3 procent |
2010 |
25,1 procent |
26,2 procent |
2011 |
21,9 procent |
22,4 procent |
2012 |
20,2 procent |
19,5 procent |
2013 |
18,6 procent |
17,9 procent |
2014 |
18,1 procent |
17,1 procent |
2015 |
17,5 procent |
16,1 procent |
2016 |
16,5 procent |
14,9 procent |
2017 |
16 procent |
14,5 procent |
2018 |
16,8 procent |
14,8 procent |
2019 |
17,7 procent |
15,6 procent |
2020 |
15,5 procent |
13,3 procent |
2021 |
14,1 procent |
12,2 procent |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
![AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd](/data/images/00861/df662fba-7db4-4cef-b01b-a619ffe67885-w_300_h_250.png)
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden22.7.2024 09:41:55 CEST | Pressemeddelelse
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum