Nu gør vi det endnu nemmere at se og bruge skråfotos
![](/data/images/00080/b2286459-9292-484d-872d-ca6114359bea-w_720.jpg)
Siden lanceringen af skråfotos i 2019 har de mange fotos taget på skrå fra alle verdenshjørner været meget populære, og de er blevet brugt i mange sammenhænge af både offentlige myndigheder og private virksomheder.
Skråfotos bliver produceret som frie data, som alle har adgang til at bruge, og derfor er det naturligvis målet, at så mange som muligt får glæde af dem. Det skal en ny skråfotoviser og et nyt API hjælpe med.
”Skråfotos bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge, men vi mener stadig, at der mange uudnyttede muligheder for at bruge skråfotos. Med den nye skråfotosviser og ikke mindst det tilhørende API, så vil vi gøre det endnu nemmere for brugere at bruge skråfotos til lige præcis deres behov,” siger Søren Beltofte, vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Mere intuitiv skråfotoviser
Først og fremmest bliver det nemmere at bruge skråfotoviseren. Opsætningen og designet er blevet opdateret, så det er blevet mere intuitivt at navigere i løsningen. Samtidig er den tekniske del af skråfotoviseren også blevet moderniseret, hvilket gerne skulle resultere i en mere smidig og gnidningsfri brugeroplevelse.
I forbindelse med udviklingen af den nye skråfotoviser har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur inddraget de input, som anvenderne har givet ved en tidligere brugerundersøgelse.
API gør det nemmere for professionelle brugere
I den tidligere løsning var API’et og selve skråfotoviseren integreret, hvilket gjorde det besværligt for professionelle brugere, som gerne vil arbejde med store mængder af skråfotos.
Nu er server og klient skilt ad, og professionelle kan nu integrere API’et og tilgå serveren direkte i deres egne løsninger. Det er forhåbningen, at dette vil udbrede anvendelsen af skråfotos endnu mere.
Overraskende anvendelser
Skråfotos er oprindeligt udviklet som et redskab for skattemyndighederne, men efter lanceringen i 2019 har det vist sig, at anvendelsen af skråfotos er langt bredere.
Blandt andet har mange private virksomheder haft stor glæde af dem. Det gælder fx skadedyrsbekæmpere, vinduespudsere og håndværksfirmaer, som har nydt godt af, at man kan få et bedre overblik over en bygning med skråfotos. Det har sparet mange ture i marken, når virksomhederne har skulle byde ind på en opgave.
Kontakter
René ThunøPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 36 49 62retje@sdfi.dkBilleder
Links
Information om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
![Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur](/data/images/00834/1059f1cf-15eb-4033-ad30-33993d68b3ce-w_300_h_250.png)
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø
+45 72 54 55 00https://sdfi.dk/
Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Forbrugerne har aldrig været bedre stillet, når de skal vælge internet9.7.2024 09:45:39 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes muligheder for at få hurtigt internet er mange efter, at teleselskaberne har haft travlt med udrulningen de seneste år. Det viser Bredbåndskortlægningen 2024, som er blevet offentliggjort af Styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur (SDFI)
Danskerne har appetit på internettet5.7.2024 09:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et digitalt folkefærd med smag for hurtigt internet og digitale tjenester. Det kommer til udtryk, når danskerne køber internetforbindelser. Nye tal viser fortsat vækst i hurtige internetabonnementer, og at danskerne bruger mere data
Nu åbner Bredbåndspuljen – Se om du kan søge10.6.2024 08:37:23 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner årets ansøgningsrunde til Bredbåndspuljen. Hvis du har en dårlig internetforbindelse, kan du nu tjekke, om du har mulighed for at søge tilskud fra puljen. De, der kan søge, har fået direkte besked i deres digitale postkasse
Regler om bindingsperioder på mobilabonnementer sikrer små erhvervskunder retten til maksimal binding i 24 måneder22.5.2024 08:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har igen truffet afgørelse om, at mobilselskaber maksimalt må binde små erhvervskunder i 24 måneder. Små erhvervskunder kan kun bindes i mere end 24 måneder, hvis de selv ønsker det.
Stadig mere fokus på klima i GeoDanmark-data21.5.2024 10:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Årets opdatering af GeoDanmark-grunddata er nu færdig, og der kommer stadig flere objekter til, som har relevans for klimatilpasningsindsatsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum