Vandt 1 million i Lotto: ”Det er endnu ikke sivet ind, at det er mine penge”
15.2.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Når man nu har været vant til at knokle hårdt for sin løn igennem et langt liv, så kan det næsten føles forkert, at en kort tur ned i det lokale supermarked og et efterfølgende telefonopkald til Danske Spil kan blive belønnet med en million kroner skattefrit.
Så det er måske ikke så mærkeligt, at en ældre herre fra Hillerød Kommune stadig er lidt rundt på gulvet, efter at den sædvanlige tur ned for at få tjekket Lotto-kuponerne pludselig blev en hel del mere indbringende end sædvanligt.
”Jeg afleverede kuponerne til en ung mand i kiosken, og spurgte, om han ville tjekke dem. Jeg er ikke så optimistisk anlagt, men så kom der 60 kroner, og så fik jeg sådan en talon, hvor der stod, at der var en gevinst på over 5.000 kroner, som butikken ikke kunne udbetale,” fortæller manden.
Han bemærkede godt, at der på et stort skilt stod, at der var vundet en million kroner i butikken, og at vinderen ikke havde meldt sig, men som manden jo siger:
”Jeg er ikke så optimistisk.”
Tillykke...
Da han kom hjem, ringede han til Danske Spil og fik en medarbejder til at tjekke kuponen for ham, og:
”Ja så siger hun de berømte ord, man drømmer om at høre, men som man ikke tror, at man kommer til at høre: ’Tillykke, du er den heldige vinder af en million kroner.’… Det var meget mærkeligt!” fortæller manden.
”Ser du, jeg er vant til at arbejde for mine penge, og jeg har normalt stor glæde af at se min lille opsparing vokse, når jeg har gjort en indsats, hvor jeg er stået op klokken møg om morgenen, så det er endnu ikke sivet ind, at det er mine penge,” fortæller manden, som i første omgang bare er glad for, at fremtiden nu ser lidt lysere og mere tryg ud.
”Millionen kommer i første omgang bare til at ligge. Jeg er påpasselig med penge, og det med størrelsen på gevinsten er jo stadig ikke sivet ind, men jeg kommer jo nok til at give mere for nogle ting, eller til at købe noget, jeg ellers ikke lige ville have købt. Og ellers er det jo bare en rar følelse, at jeg ikke behøver at tænke på, hvis der dumper en stor regning ind i morgen,” siger han.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Jackpot! Heldig dansker vinder 63 millioner i Eurojackpot3.4.2026 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansker fra Valby løber fredag aften med førstepræmien i Eurojackpot – det giver helt vanvittige 63 millioner kroner – skattefrit.
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
Julen varer lige til påske: Glemte millionkupon fra Jule Lotto i månedsvis3.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis kørte en kvinde fra Sydjylland rundt med en kupon fra Det Store Jule Lotto i handskerummet i sin bil. Uden at vide, at den var en million kroner værd.
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

