Fossilfri gødning og skibsbrændstof skal produceres med grøn energi

Fremstilling af ammoniak skal kunne ændres fra naturgas som råstof og gøres fossilfri og derved mere bæredygtig ud fra brint og kvælstof og med sol og vind som energikilder. Samtidig skal det kunne produceres decentralt med lokale, grønne energikilder. Ammoniak benyttes bl.a. til produktion af gødning og kan i fremtiden også benyttes som grønt brændstof til skibsfarten.
I EU-projektet DARE2X skal et internationalt konsortium, ledet af Teknologisk Institut, udvikle teknologien til industrien.
- DARE2X adskiller sig fra andre grønne ammoniak-projekter ved, at vi skal udvikle en proces, hvor der kan produceres fossilfri ammoniak ved lavere tryk og temperatur. Lavere temperatur og tryk forventes at gøre det rentabelt at lave mindre anlæg, der kan placeres lokalt ved vind- og solcelleanlæg og producere ammoniakken fra den overskydende energi, siger sektionsleder Christoffer Mølleskov Pedersen, Teknologisk Institut.
Mangel på naturgas
I dag produceres ammoniak fra naturgas på meget store kemiske anlæg. Det er udfordret af dels den aktuelle energikrise, hvor der er mangel på naturgas. Samtidig udledes der ved produktionen af ammoniak med naturgas også store mænger CO2.
I dag kan man teknisk producere ammoniak mere bæredygtigt ud fra brint, produceret med elektrolyse i store anlæg. Men de store anlæg kræver en konstant og stabil forsyning af energi, og det kan energi fra sol og vind ikke levere.
- Ved at benytte plasmateknologi kan processen foregå ved lavere temperaturer og lavere tryk, og derfor vil den være velegnet til at producere i mindre og lokale anlæg, hvilket vil øge potentialet for at kunne producere ammoniak til såvel fossilfri gødning som grønt brændstof, siger Christoffer Mølleskov Pedersen.
Reaktion ved stuetemperatur
Den største udfordring ved at producere ammoniak er at bryde nitrogenmolekylets stærke binding, hvilket kræver høj temperatur. Plasma er ioniseret gas, der dannes, når luft udsættes for et højt spændingsfelt. Ved at arbejde med plasma i DARE2X er det nemmere at bryde bindingen i nitrogenmolekylet, og med den rette katalysator kan reaktionen foregå ved stuetemperatur.
I projektet skal Teknologisk Institut udvikle og producere de katalysatorer og materialer, som skal gøre produktionen af ammoniak mulig ved lavere temperaturer.
- Perspektiverne ved en decentral produktion af ammoniak fra vedvarende energi er store. Dels kan man producere gødning til fødevareproduktion uden naturgas. Desuden har den grønne ammoniak et stort potentiale som afløser for sort brændstof til skibe. Men forudsætningen er, at det kan produceres i mindre anlæg tæt ved havne, og den udfordring kan DARE2X løse, siger Christoffer Mølleskov Pedersen.
DARE2X løber over tre år og er finansieret af det europæiske Horizon Europe program med 2,3 millioner euro. I projektet deltager ud over Teknologisk Institut, svenske Hulteberg Chemistry & Engineering, som skal fokusere på udvikling af materialer til opbevaring og separering af ammoniak, University of Liverpool (UoL, UK), som er specialister i plasmateknologi, National Institute of Chemistry, Slovenien, som skal finde nye katalysatormaterialer ved hjælp af computermodeller, spanske Enso Innovation som skal stå for LCA-beregninger, for at vurdere de økonomiske og miljømæssige fordele ved processen, sammen med LOMARTOV, Spanien. For University of Liverpool er finansieringen støttet af britiske UKRI.
DARE2X er en del af et større europæisk initiativ, som skal udvikle næste generation af vedvarende energiteknologier konkurrencedygtigt og mulighederne for, at EU-landene kan opbygge en robust infrastruktur til forskning og udvikling samt skabe flere arbejdspladser indenfor området.
This project has received funding from the European Union’s Horizon Europe research and innovation programme under grant agreement No 101083905. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Christoffer Mølleskov Pedersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1055, mail chm@teknologisk.dk
Billeder



Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum