Danmark og fire andre lande klar med forslag til EU-forbud mod PFAS
Der skal handles nu i EU for at forebygge forureningen fra de skadelige PFAS-stoffer, der løbende dukker op nye steder rundt om i samfundet.
Det er budskabet fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige, der i dag har sendt et fælles udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer på en række områder til EU’s Kemikalieagentur. Det er det mest omfattende udkast til et EU-forbud for begrænsning af kemikalier nogensinde.
Forslaget kommer, efter at myndighederne i de fem lande siden 2020 har undersøgt, hvor udbredt PFAS-forureningen er, og hvilken påvirkning den kan udgøre for folks sundhed og for miljøet.
- Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Udkastet bliver præsenteret i Bruxelles d. 7. februar. Her vil fagfolk fra de fem lande holde en teknisk gennemgang af, hvad forbuddet indeholder.
I perioden frem til præsentationen d. 7. februar gennemgår EU’s Kemikalieagentur udkastet for at sikre, at det lever op til relevante krav for et EU-forbud.
Fakta om PFAS-forurening
- PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950'erne.
- Der findes ca. 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer. Ét af dem er det forbudte ’PFOS’, der blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør, hvor PFAS-forurening for alvor kom på Danmarkskortet.
- Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
- PFAS har været brugt i fx fødevareemballage, brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.
- I 2020 blev tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og LigestillingsministerietFrederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Lokal hjertestarter til havmiljøet: Seks projekter skal genskabe havnatur med stenrev, ålegræs og muslingerev9.12.2025 09:51:00 CET | Pressemeddelelse
43,5 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond bliver uddelt til seks lokale projekter, der skal genskabe havnatur med bedre vilkår for ålen, torsken, klyden og brakvandsgedden.
Heunicke er klar til svære forhandlinger om verdens miljøpolitik9.12.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke står som EU-formandskab over for historisk svære miljøforhandlinger om blandt andet kunstig intelligens, miljøkriminalitet og råstoffer ved UNEA-7 i Kenya den 11.-12. december.
Miljøminister er klar med plan for rettidige miljøgodkendelser efter kritik fra Rigsrevisionen8.12.2025 12:21:22 CET | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljø- og Ligestillingsministeriet for forvaltningen og tilsynet med særligt forurenende virksomheder. Miljøminister Magnus Heunicke tager kritikken meget alvorligt og er klar med en plan for genopretning af Miljøstyrelsens forvaltning af virksomhedsområdet.
Tre storskala-projekter for i alt 140 mio. kr. skal genskabe havnatur: Torsk, havørred og stenbider skal vende tilbage1.12.2025 08:57:43 CET | Pressemeddelelse
Aftalekredsen bag Havnaturfonden investerer 140 mio. kr. i store naturgenopretningsprojekter, der skal genskabe havbundens levesteder med stenrev, ålegræs og skaldyrsbanker. Tre konkrete signaturprojekter igangsættes i Aalborg Bugt, Knudshoved Odde og Endelave i Aarhus Bugt.
Beskyttelse af drikkevand: 31 nye kommuner meldt for lovbrud27.11.2025 10:29:23 CET | Pressemeddelelse
I alt 51 kommuner har stadig beskyttet under 90 procent af drikkevandet nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Flere kommuner er allerede meldt til Ankestyrelsen, og nu vil miljøministeren indberette de resterende 31 kommuner, der fortsat ikke er tæt på at være i mål med den lovpligtige beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum