46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
I Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse fra oktober 2022 kan man læse, at omkring halvdelen af danskerne er mødt på job eller studie med symptomer på sygdom i løbet af det seneste år. Det har fået fagforeningen HK til i en rundspørge at undersøge, hvordan det forholder sig med deres medlemmer.
Og tallene er nedslående. 61% af HK'erne svarer, at de indenfor det seneste år er taget på arbejde med symptomer på sygdom. Samtidig svarer 46 % af HK'erne i rundspørgen, at de indenfor det seneste år har arbejdet hjemme, selv om de egentlig var syge. Og det vækker bekymring hos HK's næstformand Mads Samsing:
- Det kan give fin mening at tage en hjemmearbejdsdag for at mindske risikoen for smitte på arbejdspladsen. Men vi skal ikke derhen, hvor man føler sig presset til at arbejde hjemme, selvom sygesengen kalder. Den glidebane skal vi holde os væk fra.
Problemet er, at det kan være nemmere sagt end gjort, uddyber næstformanden:
- Opgaver forsvinder ikke på magisk vis, bare fordi man bliver ramt af sygdom. Og vi kan se i vores rundspørge, at mange frygter at komme langt bagud med deres opgaver eller at lægge ekstra pres på kollegerne, hvis de melder sig syge. Det understreger, hvor vigtigt det er, at ledelsen både er klar i mælet om, at det er legitimt at melde sig syg og hjælper med at prioritere og fordele opgaver, når man pludselig er en spiller mindre på banen.
HK's rundspørge er baseret på 1.183 besvarelser i et spørgeskema udsendt via nyhedsbrev i sidste uge af november 2022.
Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse er foretaget blandt 1.528 danskere og udkom oktober 2022.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkVedhæftede filer
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK: Vi tør godt tale om stress på arbejdspladsen, men kun hver tredje mener, at deres leder har kompetencerne til at håndtere stress.10.7.2024 08:10:32 CEST | Pressemeddelelse
53% oplever, at det er acceptabelt at tale om stress og arbejdspres på arbejdspladsen, viser en befolkningsundersøgelse, Epinion har lavet for HK. Men kun 35% mener, at deres nærmeste leder har kompetencerne til at håndtere stress blandt medarbejderne.
Nu kører Jobpatruljen ud: Flere unge skal have en god start i deres fritidsjob1.7.2024 07:34:33 CEST | Pressemeddelelse
Jobpatruljen tager i dag hul på årets tur rundt i sommerlandet. For det gælder om at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår – som kun bliver endnu vigtigere i lyset af regeringens ambition om, at flere unge skal have et fritidsjob.
Årets HandleKraft-pris går til Lærlingeoprøret14.6.2024 20:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Lærlingeoprøret har taget kampen op mod fordomme, ’uddannelsessnobberi’ og udtjent udstyr. I dag modtager de HandleKraft-prisen for deres vigtige arbejde for faglig stolthed.
Vigtigt med styrkelse af iværksætteri på tværs af fag og køn12.6.2024 09:33:20 CEST | Pressemeddelelse
HK ser positivt på regeringens iværksætterudspils fokus på unge, køn og uddannelse. “Vi skal vise de unge, at der er andre veje til at blive selvstændig end via en selfiestang eller på egen cykel - og risiko - som Wolt-bud," siger forbundsformand Anja C. Jensen.
Bliver du ledet af en algoritme? Det gør flere end man tror, viser et nyt dansk-europæisk studie.12.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny Cevea-rapport viser, at ledelse via algoritmer allerede er en stor del af hverdagen på mange arbejdspladser i de nordiske lande. Her bliver 76% af medarbejderne inden for de undersøgte målgrupper ledet af algoritmer. I Danmark alene er det 89% indenfor de undersøgte målgrupper, viser HK-tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum