46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
24.1.2023 09:03:00 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
I Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse fra oktober 2022 kan man læse, at omkring halvdelen af danskerne er mødt på job eller studie med symptomer på sygdom i løbet af det seneste år. Det har fået fagforeningen HK til i en rundspørge at undersøge, hvordan det forholder sig med deres medlemmer.
Og tallene er nedslående. 61% af HK'erne svarer, at de indenfor det seneste år er taget på arbejde med symptomer på sygdom. Samtidig svarer 46 % af HK'erne i rundspørgen, at de indenfor det seneste år har arbejdet hjemme, selv om de egentlig var syge. Og det vækker bekymring hos HK's næstformand Mads Samsing:
- Det kan give fin mening at tage en hjemmearbejdsdag for at mindske risikoen for smitte på arbejdspladsen. Men vi skal ikke derhen, hvor man føler sig presset til at arbejde hjemme, selvom sygesengen kalder. Den glidebane skal vi holde os væk fra.
Problemet er, at det kan være nemmere sagt end gjort, uddyber næstformanden:
- Opgaver forsvinder ikke på magisk vis, bare fordi man bliver ramt af sygdom. Og vi kan se i vores rundspørge, at mange frygter at komme langt bagud med deres opgaver eller at lægge ekstra pres på kollegerne, hvis de melder sig syge. Det understreger, hvor vigtigt det er, at ledelsen både er klar i mælet om, at det er legitimt at melde sig syg og hjælper med at prioritere og fordele opgaver, når man pludselig er en spiller mindre på banen.
HK's rundspørge er baseret på 1.183 besvarelser i et spørgeskema udsendt via nyhedsbrev i sidste uge af november 2022.
Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse er foretaget blandt 1.528 danskere og udkom oktober 2022.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkVedhæftede filer
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum