Mona Striib: Et helt igennem elendigt lovforslag
12.1.2023 20:39:29 CET | FOA | Pressemeddelelse

”Det er et helt igennem elendigt lovforslag, som desværre vil ramme danske lønmodtagere hårdt. De skal arbejde mere, og mange står til at miste penge. I tillæg kan vi se ind i besparelser i kommuner, regioner og stat,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, der repræsenterer cirka 170.000 medlemmer.
”Jeg er dybt forundret over, at regeringen har valgt at tromle lovforslaget igennem i stedet for at indkalde til en trepartsforhandling, som fagbevægelsen har foreslået. At man dertil vælger den værst mulige timing midt i overenskomstforhandlingerne på det private område, er tæt på vanvittigt,” siger Mona Striib.
”Jeg tror ikke, at der er mange af FOAs medlemmer, der køber regeringens sammenkobling om, at de skal gå glip af en fridag og arbejde mere for at finde penge til forsvaret. Det klinger hult, når samme regering netop har givet store skattelettelser til de rigeste her i landet,” siger Mona Striib.
Formanden for landets tredjestørste fagforening påpeger desuden, at en række økonomer har sået tvivl om de påståede arbejdsudbudsgevinster ved at afskaffe Store Bededag.
”I mine øjne er det her et selvmål. Der foregår et kæmpe arbejde i det offentlige med at fastholde og rekruttere arbejdskraft inden for fx ældre- og sundhedsområdet. Det her er et gok i nødden til den indsats. Jeg vil stærkt opfordre regeringen til at pille lovforslaget af bordet og indkalde parterne til forhandlinger. Vi stiller naturligvis op,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
FOAs medlemmer stemmer stort ja til de nye overenskomster23.4.2026 10:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 85 procent af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Samtidig sætter forbundets urafstemning ny rekord i stemmedeltagelse. FOAs forbundsformand, Mona Striib, er både glad og stolt over resultatet.
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

